Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Aquaplaning: Rullede rundt på mark

21-årig bilist slap heldigt fra solouheld på motorvej ved Hørsholm

Det var formentlig aquaplaning i forbindelse med vand på vejen, som førte til et voldsomt solouheld på Helsingørmotorvejen ved Hørsholm søndag aften. Heldigvis for den 21-årige bilist uden, at han selv kom til skade.

Den 21-årige mand fra Klampenborg var omkring kl. 19 på vej sydpå på motorvejen, da hans bil begyndte at snurre rundt og ramte midterrabatten.

“I et forsøgt på at rette op, røg han så over i den anden side af motorvejen og ud på en mark, hvor bilen ruller rundt flere gange,” oplyser politikommissær Bjarne Vestergaard Olsen.

Der blev tilkaldt ambulance til stedet, som dog kunne køre med uforrettet sag, fordi den 21-årige ikke kom noget til trods den hårde medfart.

Publiceret: 30. Oktober 2017 14:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere