Første år med venskabsbyer i Fredensborg Kommune. Foto: Susie Melnik
Første år med venskabsbyer i Fredensborg Kommune. Foto: Susie Melnik
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Det første år med venskabsbyer

Der har været livlig rejse- og foreningsaktivitet i venskabsby-regi det første år i Fredensborg Kommune

Af René Melnik

 

FRIENDS Det var kendt ’stof’ for Fredensborg-Humlebæk-politikerne med venskabsbyer, men det var nyt i Karlebo – for politikerne og borgerne.

Venskabsbykomiteen har netop set tilabe på 2007, som var det første år med venskabsby-samarbejdet for den nye kommune.

Det var faktisk det daværende Sammenlægningsudvalg, der august 2006 i forbindelse med kommunesammenlægningen, vedtog at tage venskabsbysamarbejdet med over i den nye kommune. Med en Venskabsbykomite med reference til Kultur- og Idrætsudvalget.

Venskabsbykomiteen er nu efter kommune-fusionen blevet udvidet i antal medlemmer, idet der nu er en repræsentant fra hver af foreningerne Norden, Sudbury og Bad Berleburg, i stedet for tidligere en fælles repræsentant. Ligeledes er repræsentationen for sportsområdet udvidet fra en til to medlemmer og erhvervslivet har fået et medlem i komiteen.

Der har i hver eneste måneder i 2007 – med undtagelse af januar og december – været rejseaktivitet mellem venskabsbyerne og Fredensborg Kommune. En opgørelse viser, at 410 personer har besøgt eller modtaget besøg fra en venskabsby.

Det fordeler sig med 105 i Nittedal, 19 i Håbo, 60 i Ingå, 44 i Paide, 79 i Berleburg og 103 i sidste skud på stammen, Sudbury i England.

Af større arrangementer i 2007 kan nævnes, at 42 medlemmer fra tre lokale

kor i marts deltog i Musikfestivalen i Paide. Skoleklasser og fritidshjem har besøgt og modtaget genbesøg fra både Nittedal og Sudbury. 24 personer fra ældreområdet i Ingå har besøgt ældreområdet i Fredensborg. Sudbury-klubben og Berleburg-klubben har besøgt deres søsterforeninger, og 35 foreningsfolk deltog i august i foreningstræffet i Ingå.

Ved musikfestivalen i Paide og ved foreningstræffet i Ingå var der deltagere både fra det tidligere Fredensborg-Humlebæk og fra det tidligere Karlebo.

Venskabsbysamarbejdet blev etableret i Fredensborg-Humlebæk Kommune helt tilbage i 1970-erne.

Der er efterhånden indgået samarbejdsaftaler med Bad Berleburg i Tyskland, Håbo i Sverige, Nittedal i Norge, Ingå i Finland, Paide i Estland og Sudbury i England. Derudover foreligger der en ’sistercity’ aftale med Dania Beach i Florida.

Publiceret: 04. Februar 2008 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere