Olav Aaen i selskab med Prinsesse Benedikte
Olav Aaen i selskab med Prinsesse Benedikte
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Byjubilæum i Fredensborgs venskabsby Bad Berleburg

Af René Melnik
Omkring 225 borgere fra Fredensborg-området var i Bad Berleburg for at deltage i festlighederne ved byens 750 års jubilæum.

Byrådet, Venskabsbykomiteen, Berleburg-Klubben og en række øvrige foreninger er netop vendt hjem efter nogle festlige dage i Fredensborgs tyske venskabsby i Nordrhein-Westfalen.

 

De mange danske gæster blev torsdag den 28. august modtaget på byens markedsplads med grillpølser og fadøl. Om fredagen var der officiel åbning af festugen på slottet i Bad Berleburg. Slotspladsen var fyldt op til sidste plads, og et symfoniorkester tog sig af det musikalske. Hovedtalen ved åbningen tog prins Richard sig af. Bad Berleburgs borgmester Bernd Fuhrmann bød de mange danske gæster velkommen på dansk, og aftenen sluttede med et stort festfyrværkeri.

Efterfølgende var de officielle gæster inviteret til champagneparty på slottet, hvor HKH prinsesse Benedikte og prins Richard var værter. Blandt deltagerne var også parrets datter prinsesse Natalie, som netop var vendt hjem med en OL-bronzemedalje.

Fra Fredensborg deltog viceborgmester Ole Marthedal med fru Anita og formanden for Berleburg-Klubben Ole Holde med fru Lone.

Publiceret: 05. September 2008 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere