Holger Elbek og Klaus Jensen, talsmænd for de mange grundejerforeninger, mener, at trafiksikkerheden på Lågegyde er under al kritik.
Holger Elbek og Klaus Jensen, talsmænd for de mange grundejerforeninger, mener, at trafiksikkerheden på Lågegyde er under al kritik.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Udvalgsformand lover at kigge på Lågegyde

En bedre trafiksikkerhed på Lågegyde står og falder med Fredensborg Kommune, som ikke har sat penge af til en forbedring

Hørsholm er klar

Mens Hørsholm Kommune i flere år har afsat penge i budgettet til en trafikforbedring af Lågegyde, har Fredensborg været tøvende.

Formand for Teknik- og miljøudvalget, Ole Andersen (SF), er helt klar over problematikken.

"Vi erkender i Fredensborg, at Lågegyde er en farlig trafikvej, men vi har og har haft en række presserende opgaver - bl.a. ny skole i Asminderød - som har gjort det nødvendigt at prioritere hårdt økonomisk. Jeg vil tage sagen op på vores næste udvalgsmøde og vil også forsøge at få Lågegyde sat på budgettet for 2010, men med vores trængte økonomi gør det ikke udsigterne lyse," siger Ole Andersen.

Udvalgsformanden har sammen med sin kollega i Hørsholm, Anders Borgen (K), modtaget et åbent brev fra 16 grundejerforeninger, der repræsenterer 3.500 borgere.

De kræver nu, at der gøres noget for at forbedre sikkerheden for både fodgængere, cyklister og bilister.

Entydigt vej-ansvar

Tidligere har man talt om at øge vejbredden på Lågegyde til 12 meter med etablering af en kombineret cykel- og gangsti. Et projekt til 10-11 millioner.

Her er Fredensborgs andel er 40 procent, mens Hørsholm Kommune står for 60 procent og i en årrække har afsat penge til en vejforbedring af Lågegyde.

De 3.500 grundejere mener også, at tiden er inde til, at der skabes et entydigt ansvar for Lågegyde, fremfor en vej krydser kommunegrænserne tre-fire gange.

Ole Andersen (SF) lover over for Ugebladet, at han også vil tage dette aspekt op på næste udvalgsmøde i marts.

Publiceret: 11. Februar 2009 17:29
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere