Lågegyde er et stort trafiksikkerhedsmæssigt problem, mener Holger Elbek og Klaus Jensen, der sammen med 3.500 borgere nu kræver, at Hørsholm og Fredensborg kommuner gør noget.
Lågegyde er et stort trafiksikkerhedsmæssigt problem, mener Holger Elbek og Klaus Jensen, der sammen med 3.500 borgere nu kræver, at Hørsholm og Fredensborg kommuner gør noget.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

3500 borgere i kamp for bedre trafiksikkerhed

Lågegyde på grænsen mellem Hørsholm og Fredensborg Kommune er en stor trafiktorn i øjet på 16 grundejerforeninger i området. Nu kræver de handling fra kommunerne

Trafiksikkerheden på Lågegyde er under al kritik. Det mener 16 grundejerforeninger der repræsenterer 3.500 borgere på begge sider af den trafikerede vej i Hørsholm og Fredensborg kommuner.

De gør nu opmærksom på problemet i et åbent brev til politikerne i de to kommuner og kræver, at der nu gøres noget for at forbedre sikkerheden for både fodgængere, cyklister og bilister.

"Vi ønsker, at Hørsholm og Fredensborg kommuner går i gang med en fuld udvidelse af Lågegyde til en bredere kørevej med cykel- og gangsti, således at alle trafikanter kan færdes sikkert på vejen, hvilket i dag ikke er muligt. Vi oplever dagligt mange farlige situationer på Lågegyde," siger Holger Elbek og Klaus Jensen, som talsmænd fra de mange grundejerforeninger.

Frygter trafikkaos

Selv om begge kommuner har erkendt, at trafikforholdene på Lågegyde skal forbedres og de for to år fik lavet et fællesnotat om forbedring af Lågegyde, så har det hverken fundet plads på 2008 og dette års anlægsbudgetter.

"Det er på høje tid, at Hørsholm og Fredensborg kommuner nu lever op til deres fællesnotat. Efter vores mening skal ombygningen igangsættes allerede i indeværende år," siger Klaus Jensen og Holger Elbek.

Sammen med de øvrige grundejere frygter de en helt uoverskuelig trafiksituation på Lågegyde de næste mange år, når Hørsholm Kommune begynder byggeriet af ældreboliger og plejecenter på Kokkedal Vest med øget trafik fra tunge lastvogne.

Entydigt vej-ansvar

De 3.500 grundejere kommer desuden med en opfordring til, at der nu skabes et entydigt ansvar for Lågegyde, som i sit forløb passerer grænsen mellem de to kommuner tre-fire gange.

"Det kan for eksempel ske ved, at Hørsholm Kommune bliver ejer af Lågegyde fra broen over banen og indtil indsnævringen kort efter P. M. Daell's Allé, og at Fredensborg Kommune forbliver ejer af stykket fra indsnævringen og til Strandvejen," foreslår de to lokale borgere.

Alternativt kunne Fredensborg Kommune bliver eneejer af Lågegyde i hele vejens forløb.

Læs grundejernes åbne brev ved at klikke på linket øverst til højre i artiklen.

Læs mere om sagen i Ugebladet Weekend.

Publiceret: 11. Februar 2009 07:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere