Susanne Kihlgast (tv) har malet de smukke malerier i energiske farver, der pryder kompagniskabet sammen med Pernille Fournais (th).
Susanne Kihlgast (tv) har malet de smukke malerier i energiske farver, der pryder kompagniskabet sammen med Pernille Fournais (th).
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Find balancen igen i den gamle hestestald

BalanceKompagniet slår dørene op i nye lokaler, hvor Pernille Fournais og Susanne Kihlgast hjælper til et mere helt liv

Er du selv eller hverdagen i ubalance, kan man lægge vejen forbi BalanceKompagniet i Hørsholm, hvor Susanne Kihlgast og Pernille Fournais netop har startet kompagniskab.

BalanceKompagniet holder til i den gamle hestestald på Gl. Hovedgade, som Susanne og Pernille har indrettet til lyse, hyggelige omgivelser for de kurser, terapitimer og forløb, som de arbejder med for at få balancen tilbage i deres klienters liv.

Siden 2006 har Pernille Fournais arbejdet i BalanceKompagniet med bl.a. stresshåndtering og teamwork, men med Susanne Kihlgasts indtræden i kompagniskabet tilbyder de nu to en mere holistisk tilgang til at få sig selv på ret fod igen.

"Vi vil gerne være som et åndehul. Der er så meget tempo på, så vi håber at kunne hjælpe folk til at stoppe op," fortæller Pernille Fournais.

Måden, BalanceKompagniet gør det på, er ved at tilbyde en bred vifte inden for psykoterapi, kraniosakralterapi, hypnoterapi, yoga og meditation, stresshåndtering og forebyggelse, som de hver især har mange års erfaringer med. Dermed ikke sagt, at alle har brug for det hele, for Susanne og Pernille pointerer, at de skræddersyr et forløb til den enkelte.

"Man kan både komme herned, hvis man har lyst til at udvikle sig selv eller bare få det godt. Og der behøver ikke at være noget galt, inden man kommer herned, for vi arbejder også med det forebyggende," pointerer Susanne Kihlgast.

Skal også være sjovt

Pernille Fournais er uddannet cand.merc. i kommunikation og strategi og psykoterapeut og har ud over 15 år i erhvervslivet arbejdet gennem flere år som coach, psykoterapeut og virksomhedskonsulent. Susanne Kihlgast er uddannet inden for bl.a. afspændings- og bevægelsespædagogik, yoga, psyko- og hypnoseterapi og har haft egen klinik i over 29 år.

Selv om de to terapeuter arbejder med seriøse emner, er de samtidig meget opmærksomme på, at det skal være en positiv oplevelse at udvikle sig selv.

"Vi er gode til at få det sjove ind. Yoga er for eksempel en meget fordybende proces, men det er også samtidig en leg. Vi prøver at lege tingene ind, så det, der egentlig er hårdt, måske ikke føles sådan," fortæller Susanne Kihlgast.

Ud over private henvender BalanceKompagniet sig også til virksomheder.

"Virksomhederne er blevet gode til at tage hånd om medarbejderne og tage stress alvorligt, men folk kan måske stadig have svært ved at indrømme, at de har stress, især her i finanskrisen. Til det kan man for eksempel bruge vores 'førstehjælpskasse' med psykoterapeutiske og fysiske øvelser, som de kan tage med hjem herfra, og som de kan bruge til at arbejde med stress på en enkel og overskuelig måde. Det gør det håndterbart," pointerer Susanne Kihlgast.

Med de nye omgivelser i Hørsholm glæder de to sig til at hjælpe flere med at finde ro og helhed i livet. Læs mere på www.balancekompagniet.dk eller kontakt Pernille Fournais på 2666 2420.

Publiceret: 09. September 2009 07:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt