Ugebladet udkommer i Hørsholm, Rungsted, Vedbæk, Kokkedal, Nivå, Fredensborg og Humlebæk, hver tirsdag/onsdag. Ugebladet er først og fremmest en rigtig gammeldags lokalavis, hvor det, der foregår i nærområdet til enhver tid er vigtigere end Christiansborg, EU og det globale.
Ugebladet Weekend udkommer hver torsdag/fredag i Hørsholm, Rungsted, Kokkedal og Nivå.
I begge udgaver følger stort og småt, politik, erhvervsliv, kultur og sport. Ugebladet er upolitisk, men ikke uden holdninger. Hver uge kommer op imod tyve læsere til orde med skarpe meninger på vores meget populære debatsider. En række faste ugentlige rubrikker giver plads til både annoncebudskaber og de seneste nyheder: Nyt og Navne, Gå I byen, Hus og Have, Motormarked, Boligmarked og Jobmarked. Dybdeborende journalistik samt reportager om forskning, fag og virksomheder har en høj stjerne hos læserne i et område, hvor uddannelsesprofilen, andelen af selvstændige erhvervsdrivende, den gennemsnitlige husstandsindkomst og forbruget af kulturgoder ligger højest i landet. Ugebladet og Ugebladet Weekend udgives af Hørsholm Medie Center, der ejes af Politikens Lokalaviser A/S. På www.ugebladet.dk kan du løbende følge med i hvad der sker i kommunen.
Mere end lokalaviser Flere af vores annoncører bruger os som deres lokale reklamebureau. Vi laver selvfølgelig mange annoncer for annoncørerne, og herudover udfører vores kreative afdeling mange andre medieopgaver. Vi udfærdiger brochurer, kampagneaviser, plakater og andet markedsføringsmateriale, for vores kunder. Kontakt os næste gang, du skal have effektiv annoncering eller udarbejdet kampagne- og markedsføringsmateriale.