Engang snurrede tandlægeboret lystigt hos skoletandplejen i Hørsholm, men efter implementeringen af ’Seal’-behandlingen, slipper halvdelen af eleverne, her 10-årige Sebastian fra 4.A på Usserød Skole, for at blive boret. Foto: Morten Timm
Engang snurrede tandlægeboret lystigt hos skoletandplejen i Hørsholm, men efter implementeringen af ’Seal’-behandlingen, slipper halvdelen af eleverne, her 10-årige Sebastian fra 4.A på Usserød Skole, for at blive boret. Foto: Morten Timm
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Banebrydende behandling: Mor, tandlægen borer slet ikke mere

Halvdelen af eleverne slipper i dag for at blive boret hos skoletandlægen, takket være en ny banebrydende lak-behandling, ’Seal’. Et kvantespring for tandsundheden, og med bag metoden står Tove Rokkedal Andersen, leder af tandplejen i Hørsholm

I de sidste fire år er flere og flere børn og unge i Hørsholm sluppet for at blive boret hos skoletandplejen.

I stedet har de fået lakeret og dermed forseglet hullet i tanden, så det ikke udvikler sig mere.

Behandlingen hedder 'Seal', og en af de tandlæger, der har været med til at udvikle og teste den banebrydende behandling er Tove Rokkedal Andersen, leder af Hørsholm Skoletandpleje.

Resultaterne viser, at halvdelen af elverne slipper for at blive boret på de blivende tænders tyggeflader,” oplyser Tove Rokkedal, der godt tør kalde det et paradigmeskift i behandlingen af huller i tænderne.

“Når man én gang har boret i en tand, så går det kun én vej. Man vil løbende miste mere og mere tand, og den vil blive svækket. Så hvis man kan undgå at bore, er man nået langt,” siger Tove Rokkedal Andersen.

Blåstemplet

Sammen med fire andre tandlæger i forskergruppen og i samarbejde med Københavns Universitet har de kunnet fremlægge overbevisende resultater for 'Seal'-behandlingen. Efter syv år holder forseglingen hos over halvdelen af de 521 testede børn, og kun en tredjedel måtte have en traditionel fyldning.

Resultaterne af praksisbaserede forskning med Seal har været så overbevisende, at behandlingen for nylig er blevet publiceret i det internationale tandlægeskrift JDR Clinical & Translational Reseach og dermed fået det blå stempel.

“I stedet for at miste tandvæv, så kan vi stoppe udviklingen af hullet, spare sund tandsubstans og dermed bevare tanden intakt. Man kan godt kalde det et kvantespring for tandsundheden,” lyder det videre fra lederen af skoletandplejen.

Leder af skoletandplejen i Hørsholm, Tove Rokkedal Andersen, har været med i den forskergruppen der i 2007 de første test med at forsegle huller i tænder. Foto: Morten Timm
Leder af skoletandplejen i Hørsholm, Tove Rokkedal Andersen, har været med i den forskergruppen der i 2007 de første test med at forsegle huller i tænder. Foto: Morten Timm

Bedre tænder som voksen

De første forsøg med Seal begyndte tilbage i 2007, bl.a. inspireret af en brasiliansk tandlæge, der havde opdaget, at udviklingen af et hul kunne stoppes, hvis overfladen af hullet blev lukket tæt til.

Børn og unge i en række kommunale tandplejer, herunder i Hørsholm, har været med i det omfattende projekt, og i de seneste tre-fire år har behandlingen været gængs.

'Seal'-behandlingen foretages kun på børnenes blivende tænder og udelukkende på tyggefladerne, hvor hullet ikke er mere end halvdelen ind i tandbenet.

“Netop tyggefladerne er der, hvor børn og unge hyppigst får huller i tænder,” siger Tove Rokkedal Andersen og tilføjer, at Hørsholms børn og unge kommer til at gå ind i voksenlivet med meget mere velbevarede tænder end de forrige generationer, hvor der blev boret ved selv det mindste hul.

Selv om 'Seal' nu er blevet en anerkendt behandling, hviler forskergruppen med Tove Rokkedal Andersen ikke på laubærerne. De er i gang med en nyt projekt 'Sealant', hvor de skal teste, hvilken plastlak der er bedst til at forsegle tænderne med. I dag anvendes seks forskellige slags lak.

De første resultater ventes om fem år.

Publiceret: 14. November 2017 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt