Humlebæk Station. Foto: Jesper Blæsild
Humlebæk Station. Foto: Jesper Blæsild
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Banedanmark med åbent hus: Alt om sporarbejdet på Kystbanen

Banedanmark skal hen over somrene 2017 og 2018 forny og renovere Kystbanen, den 35 km lange strækning mellem Hellerup og Helsingør

Åbent hus-møder

• Torsdag den 20. april kl. 16-18 på Rungsted Skole
• Tirsdag den 25. april kl. 16-18 på Humlebæk Bibliotek
• Torsdag den 27. april kl. 16-18 i Toldkammeret i Helsingør

Kystbanen står foran et større sporarbejde, hvor der blandt andet skal udskiftes slidte sveller, skinner og et stort antal sporskifter samt fornyelse af en række broer på den 35 km lange strækning mellem Hellerup og Helsingør.

 

Det har fået Banedanmark til at arrangere tre åbent hus-arrangementer, hvor de giver information om det omfattende arbejde. Det sker henholdsvis i dag 20. april på Rungsted Skole, tirsdag 25. april på Humlebæk Bibliotek og torsdag 27. april i Toldkammeret i Helsingør. Alle gange fra kl. 16-18.

"Vi synes, det er vigtigt at komme ud lokalt og fortælle, hvad vi skal lave af anlægsaktiviteter. Anlægsarbejderne kan desværre ikke undgå at påvirke de lokale borgere. Derfor ligger det os også meget på sinde at informere borgerne om, hvad vi skal lave af arbejder i deres nærområde. Vi håber derfor at se så mange borgere som muligt til vores Åbent Hus-arrangementer," siger Andreas Christoffer Lund, projektleder i Banedanmark i en pressemeddelelse.

 

Til åbent hus-arrangementerne vil der være en lille udstilling samt mulighed for at stille spørgsmål til projektfolk fra Banedanmark. Derudover vil der være repræsentanter fra DSB, kommunerne og lokalbanerne i Nordsjælland til stede.

 

Publiceret: 20. April 2017 13:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere