De danske og spanske drenge har allerede stiftet bekendtskab med hinandends evner med bolden, da Hørsholmhallen dannede rammerne for fællestræning.
De danske og spanske drenge har allerede stiftet bekendtskab med hinandends evner med bolden, da Hørsholmhallen dannede rammerne for fællestræning.
Foto: Hørsholm 79ers
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Basketball bringer kulturer sammen

Hørsholm 79ers' drenge fra årgang 2002 var værter for den spanske klub CD Gines Baloncestos jævnaldrende spillere i sidste uge

I sidste uge stod en flok spændte basketballdrenge på Rungsted Station og kiggede langt efter togene, som kørte ind på perronen. På et tidspunkt blev spændingen udløst, da 19 spanske basketballspillere fra den spanske klub CD Gines Baloncesto fra Sevilla-området trådte ud af toget og ind i en hel ny verden.

Her stod de unge spillere fra Hørsholm 79ers klar og bød de spanske gæster velkommen til byen sammen med holdets træner, spanske Matias Camino, der har stablet besøget på benene, fordi han tidligere har været tilknyttet den gæstende klub.

Under det seks dage lange besøg stiftede de danske og spanske spillere bekendtskab med nye måder at spille basketball på, ligesom de danske værter tog deres spanske gæster med i skole for at opleve, hvordan danske skoleelevers hverdag ser ud.

Den spanske kultur er dog ikke helt fremmed for årgang 2002's drenge, da Hørsholm 79ers har en håndfuld spanske trænere ansat ned gennem organisationen, ligesom de deltog ved en stor, international turnering i den spanske hovedstad Madrid for et par år siden.

Publiceret: 10. Maj 2017 15:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere