Formand for Kirstineparken Jørgen Juul ved den ene indkørsel til bebyggelsen. Skiltet betyder, at der er forbud mod indkørsel på den private fællesvej, medmindre man skal ind til bebyggelsens beboere. Foto: Morten Timm
Formand for Kirstineparken Jørgen Juul ved den ene indkørsel til bebyggelsen. Skiltet betyder, at der er forbud mod indkørsel på den private fællesvej, medmindre man skal ind til bebyggelsens beboere. Foto: Morten Timm
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Beboere siger stop: Forældre skaber trafikkaos på blind vej

Beboerne i Kirstineparken har fået nok af, at deres private fællesvej invaderes af biler, hvor elever til Hørsholm Lille Skole bliver sat af om morgenen af deres forældre

Beboere i Kirstineparken i Hørsholm er efterhånden både oprørte og frustreret over, at deres lille stille og blinde vej hver morgen forvandles til et sandt trafikkaos, når 40-50 forældre til elever på Hørsholm Lille Skole kører ind på deres private fællesvej for at sætte børnene af.

Problemet er de senere år bare blevet værre og værre, og ofte sker det, at beboerne ikke selv kan komme ud med deres bil, fordi forældre parkerer udenfor og er gået med ind til skolens morgensang.

“Nu er det blevet for meget. Vores vej er slet ikke bygget til det her. Der er heller ikke parkeringspladser nok, og de holder også et sted, hvor vejen svinger og der ikke er plads til at komme forbi,” siger Jørgen Juul, formand for bestyrelsen i Kirstineparken.

“Vi har flere gange indskærpet det overfor skolen, men der sker ikke noget,” fastslår han.

Det hænder også, at der opstår diskussioner mellem beboere og forældre, når en beboer prøver at påtale forholdene på stedet.

“Det sker jo, at der fyger grimme ord gennem luften fra forældrene,” tilføjer Jørgen Juul.

Det har beboer Lene Gerd Larsen mærket. Hun fortæller til Ugebladet, at der var forældre, der gav hende 'fingeren', da hun en morgen i sensommeren fotograferede de mange parkerede biler. En anden gang påtalte hun en fars for høje fart på vejen og fik det kontante svar; “Jamen, jeg har travlt”.

Trods flere forsøg på at fortælle Hørsholm Lille Skole om problemerne, er det Kirstineparkens formand Jørgen Juuls oplevelse, at de er meget lidt lydhøre og ikke vil i dialog om en løsning.

Usikker og utrygt

For halvanden måned siden blev der holdt et møde med Kirstineparkens formand Jørgen Juul, leder af Hørsholm Lille Skole, Marianne B. Andersen, og Hørsholm Kommunes leder af Vej og Park, Charlotte Skov.

“Vi er gået ind i sagen af trafiksikkerhedsmæssige hensyn. Det, der sker med trafikken i Kirstineparken i øjeblikket, er både usikkert og utrygt. Vejen er ikke indrettet som skolevej. Det har vi gjort på Sanskevej,” oplyser Charlotte Skov, leder af Vej og Park, til Ugebladet.

Mødet fik samtidig Hørsholm Kommune til at udforme et brev til Lille Skolens forældre, hvor de klart slår fast, at “Kirstineparken er en privat fællesvej, som Hørsholm Lille Skole ikke har vejret til. Forældre med ærinde til Hørsholm Lille Skole må ikke benytte Kirstineparken.”

I stedet henvises til området på Sanskevej og Louis Petersensvej, hvor der er indrettet parkeringsbane til præcis det formål, at forældre skal kunne sætte deres børn af og samtidig gå med ind på skolen.

De blev etableret i 2012 efter en trafikanalyse udarbejdet af Rambøll.

Men det er ikke noget, en stor del af Lilleskolens forældre retter sig efter.

Trafikkaos om morgenen i Kirstineparken, når op mod 40-50 forældre sætter deres børn af. Herfra er der kortest vej til Hørsholm Lille Skole. Foto: Lene Gerd Larsen
Trafikkaos om morgenen i Kirstineparken, når op mod 40-50 forældre sætter deres børn af. Herfra er der kortest vej til Hørsholm Lille Skole. Foto: Lene Gerd Larsen

Strid om tilladelse

Ved begge indkørselsveje til Kirstineparken er der opsat autoriseret skiltning, som ifølge færdselsloven betyder, at det er forbudt at køre ind medmindre det er med ærinde til beboerne.

For politiet er det dog et problem at håndhæve og afgøre hvilke biler, der har tilknytning til beboerne. Desuden er der opstået en strid om 'manglende tilladelse' af skiltningen, der blev sat op fra bebyggelsens start i 1964-1966.

Fra Hørsholm Kommune oplyses det, at de ikke har givet tilladelse til skiltningen. Og hos politiet kan de i deres arkiver ikke se, at de har givet tilladelse.

Ifølge leder af Vej- og Park, Charlotte Skov, har Hørsholm Lille Skole tolket det som at skiltene dermed ikke er lovlige, og derfor ikke behøver at blive respekteret.

Den senest melding Kirstineparkens formand Jørgen Juul fik i en mail fra skolen var netop, at skolens jurister ser anderledes på sagen.

“Jeg må sige, at jeg står helt uforstående over for skolens reaktion og tilgang. De nægter at acceptere det og ønsker efter min opfattelse ikke at gå i dialog,” siger Jørgen Juul.

Skoleleder Marianne B Andersen ønsker overfor Ugebladet ikke at kommentere sagen. Dog siger hun:

“Vi er dialog med kommunen om en løsning. Og jeg håber, vi finder en rigtig løsning for alle parter”.

På spørgsmålet, hvorfor skolen og forældrene ikke viser hensyn til beboerne i Kirstineparken og i stedet benytter Sanskevej som tilkørselsvej, svarer Marianne B Andersen, at det har hun gjort i adskillige 'Fredagsbreve', som udsendes til forældrene.

Til sammenligning er der ganske tomt på Sanskevej, hvor der ellers er indrettet parkeringsbane til, at Lille Skolens forældre kan sætte deres børn af eller parkere, hvis de skal med ind på skolen. Herfra er der længere at gå. Foto: Lene Gerd Larsen
Til sammenligning er der ganske tomt på Sanskevej, hvor der ellers er indrettet parkeringsbane til, at Lille Skolens forældre kan sætte deres børn af eller parkere, hvis de skal med ind på skolen. Herfra er der længere at gå. Foto: Lene Gerd Larsen

Nye skilte på vej

Den kaotiske situation i Kirstineparken får imidlertid nu konsekvenser, idet Hørsholm Kommune af hensyn til trafiksikkerheden - ikke mindst fodgængere og cyklister - ønsker at få stoppet den voldsomme trafik.

Som vejmyndighed planlægger de derfor at opsætte nye skilte i begyndelsen af 2018.

“Vi planlægger at erstatte de nuværende skilte med nye, som politiet kan håndhæve. Lige nu er den eksisterende skiltning i høring i Kirstineparken. Derefter gennemføres en høring på to uger blandt beboerne om vores forslag til nye skilte.

En høring som Hørsholm Lille Skole ikke er en del af,” oplyser Charlotte Skov fra Vej og Park.

Publiceret: 18. December 2017 16:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt