Det vælter ind med nye biler

Man kan som bilkøber blive helt forpustet over strømmen af nyheder. I denne måned alene er der i alt ni nyheder på vej ud i forretningerne. Vi bringer orden i de mange nye hjul

Af
Af Flemming Haslund

Ni, hele ni nye biler er på vej ud til os bilkøbere i denne sommermåned, fra mikroen Toyota Aygo overi en helt ny Kia til luksusluksus fra Volvo. Her stiller vi skarpt på tre af de vigtigste.

Den praktiske Citroën Berlingo; et bileventyr siden 1996 faktisk uden ændringer. Men nu sker der noget – både Citroën med Berlingo og Peugeot med den tilsvarende Partner er klar med nyt.

I sin sjæl er den nye Berlingo uændret. Også indretningen vil enhver Berlingo-tilhænger genkende, ikke mindst takket være de tre individuelle sæder bag og dertil de to skydedøre. Og bagagerummet er i sagens natur stort med fortsat plads til mange bamser og cykler. Og hvad koster den så? Citroën-DK har endnu ikke priserne parate. Vi gætter på fra 175.000 kr.

Crossback

DS7 Crossback – det er jo meget mere end ”bare” en ny bil. Det er også første Danmarks-premiere på en rigtig ny DS.

Historien med DS er, at DS i sin tid var en udstyrs-række hos Citroën, lille DS3 f.eks. Men DS er blevet skilt ud fra Citroën og optræder nu som et separat bilmærke i PSA-gruppen sammen med Citroën, Peugeot og Opel i øvrigt. Om priserne siger PR-ansvarlige Trine Krastrup:

”Vi lancerer DS 7 Crossback den 20. juni. Til hvilke priser forbliver hemmeligt frem til den dag.”

Ny Ford Focus – den har krudtet til at blive Årets Bil 2019. Bilen baserer sig også på en nyudviklet platform, der låner teknologi fra den nuværende Focus RS. Det lover, at et absolut Focus-kendetegn er flyttet med over til den nye, nemlig de sporty køreegenskaber, mens kabinen er helt ny og mindre ”rodet” end forgængerens.

Der er dog masser af andet nyt end platform og kabine. Listen over nyheder i forhold til den tidligere generation er lang, men nogle af hovedlinjerne handler om assistentsystemer, dataopkobling og dansk lyd med B&O Play. Med til at holde CO2 nede er endvidere en ny gearkasse. Focus lokker med en 8-trins automatgearkasse. Den nye Focus stater lige lidt lavere end den gamle: Fra 208.530 kr.

Den måske vigtigste bilnyhed i juni, ja i hele året måske, ny Ford Focus.

Den måske vigtigste bilnyhed i juni, ja i hele året måske, ny Ford Focus.

Så bliver det ikke meget mere praktisk: Ny Citroën Partner.

Så bliver det ikke meget mere praktisk: Ny Citroën Partner.

Ni nyheder

Små og mindre hverdagsbiler: Hyundai i20 facelift, Kia Ceed, Ford Focus og Toyota Aygo facelift.
Luksus: Peugeot 508 og Volvo V60
SUV: DS7 Crossback
Særligt praktiske biler: Citroën Berlingo og Peugeot Rifter (ny Partner).
Og i juli: Opel X-familie, Hyundai SUV, Kia Sportage facelift, Jeep Wrangler

Publiceret 31 May 2018 14:02

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV