Kræftsyge børn har brug for klassekammeraternes hjælp for at komme tilbage til fællesskabet. Foto: Jesper Balleby
Kræftsyge børn har brug for klassekammeraternes hjælp for at komme tilbage til fællesskabet. Foto: Jesper Balleby
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Børnekræft-overlevere i showkamp i Hørsholm med Bubber og Peter Mygind

Holdkaptajnerne Bubber og Peter Mygind står klar 15. februar i Hørsholm Hallen

Torsdag 15. februar fejres den internationale børnekræftdag over hele verden. Børnecancerfonden markerer dagen med en showkamp i K-Bold – et særligt boldspil, der sætter fokus på de senfølger, som halvdelen af alle børnekræftoverlevere har efter den hårde behandling.

Med Bubber og Peter Mygind som skarpe holdkaptajner dyster to hold med børn, der har oplevet kræft på egen krop, samt deres søskende og klassekammerater.

Showkampen foregår 15. februar kl. 10-12.30 i Hørsholm Hallen, hvor kulissen bliver festlig med superhelte-udklædte spillere, holdkaptajner og publikummer samt underholdning i pauserne blandt andet med elever fra Cphdans i Hørsholm.

Fire ud af fem danske børn med kræft bliver i dag helbredt, men den positive statistik dækker over, at hver anden børnekræftoverlever har skader, der forstærker følelsen af at være anderledes, og som kan gøre det svært at genvinde deres barne- eller ungdomsliv.

Tilbage til fællesskabet

Under overskriften ’Børnekraft mod børnekræft’ sætter showkampen fokus på, at kræftsyge børn har brug for klassekammeraternes hjælp for at komme tilbage til det fællesskab, som er så vigtigt trods fysiske og sociale udfordringer.jesl
Publiceret: 12. Februar 2018 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt