Annelise Plesner Davidsen og Kjeld Plesner Davidsen i Hørsholm har været med i alle BoligOnes 10 år. Pressefoto
Annelise Plesner Davidsen og Kjeld Plesner Davidsen i Hørsholm har været med i alle BoligOnes 10 år. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

BoligOne i Hørsholm fejrer 10 års jubilæum

Annelise og Kjeld Plesner Davidsen har været med hele vejen med gruppen på 25 mæglere og fejrer jubilæet med salærrabat

10 år som aktører på boligmarkedet vidner om, at boligsælgerne har taget godt imod deres lokale BoligOne mæglere og at konceptet tiltaler mange mennesker.

BoligOne Plesner Davidsen i Hørsholm ved Annelise og Kjeld Plesner Davidsen har også været med i de 10 år.

Det hele begyndte, da otte ejendomsmæglere brød med Robinhus-kæden og henvendte sig til RealMæglerne Holding A/S for her at starte et nyt digitalt mæglerkoncept.

Nu udgør gruppen 25 mæglere, der for de flestes vedkommende arbejder hjemmefra og møder kunderne omkring sælgers bolig.

Digital markedsføring

Nøgleordene til succesen er valgfrihed, fleksibilitet og digital markedsføring., skriver BoligOne i en pressemeddelelse. Et alternativ til diverse selvsalgskoncepter, idet sælgere i BoligOne har en erfaren mægler med fra salgsvurdering til nøgleoverdragelse.

“Hos BoligOne kan vi skræddersy boligsalget ud fra kundens individuelle ønsker og behov. Den fleksibilitet passer rigtig mange mennesker,” udtaler Annelise Plesner Davidsen i pressemeddelelsen.

Rækkehuskoncept

Udover generelle mæglerydelser har BoligOne udviklet flere tiltag.

De seneste er produkterne BoligOne Online Plus, der markedsfører sælgers ejendom på de sociale medier og BoligOne Tjek, en tilføjelse til tilstandsrapporten, som forklarer de komplekse fagudtryk.

BoligOne Hørsholm har desuden udviklet et specielt rækkehuskoncept og et koncept, der anvendes ved handel af dødsboer for advokater og private.

For at fejre de 10 gode år, giver BoligOne Plesner Davidsen 10.000 kr rabat på salæret for alle formidlingsaftaler indgået inden udgangen af januar. jesl

Publiceret: 19. Januar 2018 09:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet