Verner Knudsen, næstformand i Ældre Sagen, mener, at det er for galt, at ældre uden digitale færdigheder ikke længere selv kan købe billet til bibliotekets arrangementer. “Man skal respektere, at der er borgere, som af den ene eller anden grund ikke er kommet med på it-bølgen,” siger han.
Verner Knudsen, næstformand i Ældre Sagen, mener, at det er for galt, at ældre uden digitale færdigheder ikke længere selv kan købe billet til bibliotekets arrangementer. “Man skal respektere, at der er borgere, som af den ene eller anden grund ikke er kommet med på it-bølgen,” siger han.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Borgere udelukkes for bibliotekets arrangementer

Hørsholm Bibliotek har flyttet al billetsalg over på nettet. Det går ud over mange ældre borgere, der ikke er ’digitale’, lyder kritikken fra Ældre Sagens næstformand Verner Knudsen

Spændende foredrag, historiske fortællinger og andre aktiviteter på Hørsholm Bibliotek er ikke længere forbeholdt alle Hørsholms borgere.

Biblioteket har nemlig helt droppet det konventionelle billetsalg og flyttet det over på nettet via billetten.dk.

En ændring der nu får Ældre Sagen i Hørsholm til at råbe højt og rette en skarp kritik mod biblioteket, fordi det går ud over en helt særlig gruppe borgere.

“Det her betyder, at visse mennesker bliver udelukket for en del af samfundet, bare fordi den digitale udvikling er løbet fra dem,” siger Verner Knudsen, næstformand i Ældre Sagen i Hørsholm.

Rammer mange

For hører du blandt dem, der ikke har eller kan bruge en computer, en iPad eller smartphone, og heller ikke har internet, så kan du ikke længere købe billet til Hørsholm Biblioteks mange arrangementer. Heller ikke de gratis aktiviteter, der oftest også kræver tilmelding.

Verner Knudsen vurderer, at digitaliseringen af bibliotekets billetsalg rammer mange borgere i Hørsholm.

“Jeg kan ikke sige præcis, hvor mange, men af Ældre Sagens medlemmer på landsplan ved vi, at 20 procent ikke har en pc. Overfører vi det til Hørsholm, er det 1.000 personer,” oplyser Verner Knudsen.

Trods mange tilbud om gratis kurser, hvor man kan lære at bruge sin computer hos både Ældre Sagen og på Hørsholm Bibliotek, mener han, at der er mange, der aldrig er kommet i gang med det.

“Selvfølgelig bærer man et ansvar for sin egen tilværelse, men der er rigtig mange ældre, der aldrig har lært at skrive på maskine og måske ser dårligt og har andre aldersbetingede handicaps. De kan ikke overskue det her. Samtidig bliver det uværdigt for dem at blive trukket hen til et tastatur og sidde med en ung frivillig, der måske både taler hurtigt og indforstået,” fastslår Ældre Sagens næstformand overfor Ugebladet.

LÆS OGSÅ: Formand: Vi må finde en løsning

De kan få hjælp

Hørsholm Bibliotek indførte det digitale billetsalg i begyndelsen af året, som en konsekvens af besparelser, hvor de måtte skære en administrativ medarbejder.

Samlet er bibliotekets personale på fem år skåret fra 22 til nu 14 ansatte, og et manuelt billetsalg kræver tid og en del administration, oplyser Marianne Wulff, leder af Hørsholm Bibliotek.

Hun vil ikke afvise, at det her kan udelukke visse borgere, men forestiller sig, at mange måske har en eller flere pårørende, der vil kunne hjælpe.

“Det er selvfølgelig uheldigt, at det rammer en særlig gruppe, og derfor er vi efter sommeren begyndt at tilbyde at hjælpe folk med billetbestilling og print af billet i vores It-café hver anden onsdag. Man skal selv taste sine kortoplysninger, for det må vi ikke,” oplyser Marianne Wulff til Ugebladet, og hun tilføjer samtidig, at det længe har været planen at samle al billetsalg i Kulturhus Trommen på billetten.dk

Hun glæder sig også over, at Ældre Sagen i Hørsholm også har taget fat og tilbyder it-hjælp til de borgere, der kan ikke kan selv.

Det er et skridt på vejen, erkender ældreorganisationens næstformand Verner Knudsen, men det er desværre ikke godt nok, fastslår han.

“Problemet er, at folk skal til tasterne selv, og det vil afholde mange. Derfor ville det bedste være at give dem mulighed for at købe billet som førhen eller hvad med at give dem en gratis billet, så man undgår administration og besvær,” foreslår Verner Knudsen.

Det afviser biblioteksleder Marianne Wulff dog.

LÆS OGSÅ: Formand: Vi må finde en løsning

Publiceret: 07. November 2017 07:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere