Morten Slotved har grund til at smile. Med genvalget har han sikret sig en løn på godt en million kroner om året. Foto: Morten Timm
Morten Slotved har grund til at smile. Med genvalget har han sikret sig en løn på godt en million kroner om året. Foto: Morten Timm
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Borgmester i Hørsholm: Et job til godt en million - med ben

Morten Slotved må ’gnave ben’ for at runde en million kroner om året

Ved at sikre sig borgmestertitlen har Morten Slotved (K) også sikret sig en årlig indtægt på over en million kroner. Der skal dog nogle 'ben' til, før lønnen bliver syvcifret.

Fra og med årsskiftet stig-er Slotveds grundløn fra nu 817.000 kroner til 881.000 kroner årligt. Det er satsen for borgmestre i kommuner med mellem 25.001 og 40.000 indbyggere.

I indeværende år modtager Morten Slotved desuden honorarer for at sidde i forskellige bestyrelser, så hans samlede indtægt i 2017 ligger på omkring 1,18 millioner kroner.

Der er stor sandsynlighed for, at borgmesterens samlede løn falder i 2018 - selv om grundlønnen stiger.

Eksempelvis skal Morten Slotved ikke i 2018 være barselsvikar i KL's udvalg for børn, skole og kultur, hvor han vikarierede for Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør. Han må også vinke farvel til honoraret for at være bestyrelsesformand for Hørsholm Vand. Selskabet er nu en del af Novafos, et vandselskab for Allerød, Ballerup, Egedal, Furesø, Frederikssund, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal kommuner. Her sidder han i bestyrelsen.

Slotveds største 'ben' er formandskabet for Norfors, som i år kaster lige omkring 200.000 kroner om året af sig. Det er endnu uafklaret, hvor stort honoraret bliver i 2018.

Der er enighed i bestyrelsen om, at det i hvert fald ikke skal stige. Så hvis Morten Slotved, der er født bestyrelsesmedlem i Norfors, igen vælges til formand, kan han se frem til et årligt honorar på mellem 150.000 og 200.000 kr.

“Det er først noget, der bliver afgjort i det nye år. Men sikkert er, at jeg ikke skal vikariere for Benedikte Kiær i KL, og at jeg ikke længere får honorar fra Hørsholm Vand,” fortæller Morten Slotved og tilføjer:

“Jeg synes, jeg får en ordentlig løn som borgmester.”

Uanset, hvor mange ben der er i jobbet af være borgmester, så står der mindre beløb på lønsedlen end hos kommunens direktører.

Kommunaldirektøren og de tre andre direktører tjener årligt mellem knap 1,4 millioner og knap 1,2 millioner kroner.

Fakta

@Fakta Brod Weekend3:Morten Slotveds løn:

817.068 (881.000 pr. 1. januar 2018)

Honorarer 2017

@Fakta Brod Weekend3:Bestyrelsesformand i Norfors (25 % af borgmestervederlaget): 204.000 kr.

Bestyrelsesformand i Hørsholm Vand ApS: 60.580 kr. (2016, bortfalder)

Bestyrelsesmedlem i DANVA: 25.152 kr. (2016)

Næstformand i Helsingør Kraftvarmeværk A/S: 28.075 kr. (2016)

Bestyrelsesmedlem i HMN Gassalg A/S: 37.612 kr. (2016)

Barselsvikar i KL, Børn, skole og kultur: 14.242 kr. (2016)

Direktørernes løn

@Fakta Brod Weekend3:Kommunaldirektør Hugo Pedersen 1,4 mio. kr. (inkl. pension).

Vicekommunaldirektør Pernille Halberg Salamon 1,3 mio.kr. (inkl. pension).

Direktør Ole Stilling og Peter Orebo Hansen får hver 1,2 mio. kr. (inkl. pension).

De fire direktører er ansat på åremål.

Kilde: Aktindsigt og borgmesterens egne oplysninger om vederlag på horsholm.dk

Publiceret: 12. December 2017 06:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet