Bybussen - rute 383 - kører mellem Rungsted station og Mikkelborg Park. Fra næste år skal den ikke mere køre så ofte. Foto: Fred Jacobsen
Bybussen - rute 383 - kører mellem Rungsted station og Mikkelborg Park. Fra næste år skal den ikke mere køre så ofte. Foto: Fred Jacobsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Bybussen skal køre færre gange

Med færre afgange i morgentimerne og længere tid mellem busserne vil kommunen spare 1,5 millioner kroner på rute 383

Fakta

Ændringerne på rute 383 fra 2019:


Hverdag
Afgangen kl. 6.33 fra Rungsted Kyst Station og 7.06 fra Mikkelborg Park sløjfes.
Halv times drift om formiddagen ændres til timedrift frem til ca. kl. 19, hvorefter der er to timers drift.
Lørdag
Afgangen kl. 7.38 fra Rungsted Kyst Station og kl. 8.07 fra Mikkelborg Park sløjfes.
I dagtimerne ændres der fra halv times- til timedrifet (ca. 8.30-16.30)
Efter kl. 18 er der to timers drift.
Søndag
Timedrift ændres til to timers drift hele dagen.
Flextur
Et tilbud, hvor man kan bestille minibus eller taxa for 36 kr. i startgebyr for de første ti km.

Der bliver færre afgange på busrute 383 - populært kaldt Hørsholms bybus - når planerne om besparelser på ruten gennemføres fra og med 2019. De væsentlige ændringer er færre afgange tidligt om morgenen og weekend og større afstande mellem afgangene hen over dagen.

Bybussen kører mellem Rungsted Kyst Station og Mikkelborg Park. Ifølge den eksisterende køreplan forlader den første bus stationen i Rungsted kl. 6.03, og i den anden retning kører den første bus fra Mikkelborg Park kl. 6.36.

Det kan passagererne også regne med i 2019. Blot med den forskel, at når de ikke den første afgang, må de vente en time til den næste. I dag er det sådan, at der kun er en halv time mellem den første og den anden tur.Fortsættes side 2

Derefter vil der igen være afgange hver halvetime om formiddagen, hvorefter der bliver en time mellem busserne og to timer om aftenen.

Skal spare 1,5 mio. kr.

Denne og de øvrige ændringer på busrute 383 skal foretages, fordi der skal spares penge. I budgetaftalen 2017, som alle 19 i den daværende kommunalbestyrelse var enige om, blev det aftalt, at der i 2019 skal spares 1,5 millioner kroner på busdriften.

Spørgesmålet er, om noget af besparelsen på bybusruten bliver 'spist' af øgede udgifter til Flextur, som er et mere individuelt kørselstilbud for borgere, der ikke mener, bustilbuddet passer til dem. I 2018 er der afsat knap en halv millioner kroner til Flextur.

Det er Miljø- og planlægningsudvalget, der er enig om ændringerne. De skal meldes ind til den årlige trafikbestilling senest 1. maj.

Publiceret: 11. Januar 2018 07:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt