Flagermusen Finn spillede en central rolle, da en lang række børn og forældre mødtes ved Hørsholm Kirke en solrig dag i maj.
Flagermusen Finn spillede en central rolle, da en lang række børn og forældre mødtes ved Hørsholm Kirke en solrig dag i maj.
Tegning: Jesper Lilhauge
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Da Flagermusen Finn flaksede ud på sin aller sidste rejse

Her er historien om, hvorfor børn og forældre en solrig dag i maj mødtes på græsset ved Hørsholm Kirke for at sige farvel til to medarbejdere, som ikke rigtig måtte sige farvel til dem

Torsdag den 18. maj var en solrig dag. En god dag at tage udenfor i.

Det var der så nogen, der gjorde.

For den dag kunne man se 40-50 børn og voksne, der havde fundet sammen på græsset bag Hørsholm Kirke.

De ville sige ordentlig farvel til to mennesker, de i nu en periode ikke længere havde haft i deres hverdag.

De fandt sammen på græsplænen, fordi de følte, det var den eneste mulighed for dem for at sige til de to mennesker, hvor meget de værdsætter dem og deres arbejde.

500 skurna pepperkakor

Det var så også her, at børnene, Jægerhusets børn, fik sidste kapitel i historien om Flagermusen Finn og politimester Jacobsen. Og kunne smage på de 500 skurna pepperkakor, som en af eftermiddagens hovedpersoner havde bagt i dagens anledning.

Børnene havde tidligere grint sig flade over den fjumsede og fjollede flagermus, som faktisk blev 'født' dér på græsplænen ved kirken.

”Jeg var ude med nogle børn en dag, og så fandt jeg på Flagermusen Finn. Kirkeklokken ringede, og det var selvfølgelig fjumsede Finn, der var fløjet ind i den,” fortæller den ene af eftermiddagens hovedpersoner, som forældre og børn var kommet for at sige farvel til.

Vi kalder ham Aske, fordi han ikke ønsker sit navn i avisen. Det gør den anden hovedperson heller ikke. De er begge videre og har lagt fortiden bag sig. Derfor kalder vi den anden hovedperson for Henriette. Men på Ugebladet ved vi selvfølgelig, hvem, de er. For vi har talt med dem og en del andre.

Aske og Henriette var nogle måneder før farvelmødet på græsset ved kirken blevet fyret fra deres job som henholdsvis pædagogmedhjælper og pædagog i Jægerhuset. Aske efter 29 år, Henriette efter fem.

Deres job røg med den begrundelse, at der var nedgang i antal børn og der skulle spares.

40-50 forældre og børn samledes ved Hørsholm Kirke for at få sagt ordentligt farvel til to fyrede medarbejdere. Privatfoto
40-50 forældre og børn samledes ved Hørsholm Kirke for at få sagt ordentligt farvel til to fyrede medarbejdere. Privatfoto

En erfaring rigere

Aske og Henriette blev fyret ved udgangen af januar. Pudsigt nok nogle få måneder efter at der i samme institution var blev ansat to pædagogiske medarbejdere.

“Jeg tudede nok en to-tre gange. Der var en fantastisk opbakning den dag, for efter så mange år var Jægerhuset jo blevet en del af mit liv. Men jeg er videre nu. En erfaring rigere,” fortæller Aske om den 18. maj.

Han ville, som Henriette, gerne have taget afsked på en anden måde. Men det forhindrede institutionens leder ifølge Aske og Henriette og de forældre, Ugebladet har talt med.

I Henriettes tilfælde blev det til det, der opleves som en overvåget afsked med børnene, hvor lederen insisterede på at være med.

Meddelelser konfiskeret

“Undervejs spurgte en af børnene faktisk: 'Hvorfor kan hun (lederen) ikke lide Henriette?',” husker Henriette, som sygemeldte sig umiddelbart efter fyringen og kort efter fik et andet job - og faktisk ikke er så meget til at tale om det, der skete.

Hun husker dog, at en skriftlig meddelelse fra hende selv til forældre og børn om, at hun ikke længere skulle være i institutionen - som hun havde lagt ud i skabene - blev samlet ind af lederen.

“Lederen mente, det var illoyalt over for børnene og institutionen,” fortæller Henriette.

For din egen skyld

Aske mødte på arbejde 1. februar, som var første dag i hans seks måneder lange opsigelsesperiode.

Halvanden måned senere, 16. marts, fik han besked om, at han var fritstillet og ikke længere skulle møde på arbejde.

“Jeg fik at vide, at det var af hensyn til mig selv. Det var bestemt ikke mit ønske. Det var at fuldføre min del af aftalen. Jeg kunne jo have sygemeldt mig,” siger Aske i dag og fortæller, at han var “meget berørt” over at skulle forlade sit arbejde på den måde. Og uden at få sagt farvel til børnene.

“Det var trist. Meget trist. Ærgerligt og uheldigt. Det er synd for børnene at opleve, at personer, de har knyttet bånd til, pludselig er ude af deres liv. Om det var et bevidst valg fra ledelsens side, kan jeg kun gisne om,” lyder det i dag fra den 55-årige pædagogmedhjælper. Aske begyndte i Jægerhuset som vikar i 1988 og blev fastansat i slutningen af 90'erne.

Han har nu arbejde i en anden institution uden for kommunen.

Tilbudt reception i ferien

Aske fortæller i øvrigt, at han fik tilbudt at kunne holde en afskedsreception på et tidspunkt, hvor de fleste børn var på ferie.

Den reception blev aldrig til noget.

Publiceret: 10. Oktober 2017 08:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt