Hørsholm-spillerne kæmpede godt imod, men havde alligevel sit hyr med Horsens-profiler.
Hørsholm-spillerne kæmpede godt imod, men havde alligevel sit hyr med Horsens-profiler.
Arkivfoto: Markus Kluge
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Dårligt minut cementerede Hørsholm-nederlag

Ét dårligt minut ødelagde Hørsholms sejrschancer i 96-78-nederlaget til Horsens efter godt forarbejde i kampens første tre perioder

Horsens IC 96 Hørsholm 79ers 78 (24-16, 22-24, 23-19, 27-19)

Hørsholm:

Jyles Cameron Smith 22, Marvin Dominique 18, Mikael Vincents Nielsen 13, Andreas Meilby 7, Frederik Hougaard Nielsen 7, Emil Hjorth 6, Mathias Bæk 3, Asbjørn Midtgaard 2

Mens Basketligaens grundspil går på hæl, begynder de fleste hold at forberede sig på slutspillet. Et af de hold er Hørsholm, og mandag aften mødte de ligaens førerhold, Horsens IC, i den tredjesidste kamp, inden slutspillet bliver skudt i gang.

Her imponerede Hørsholm-herrerne i kampens tre første perioder, og det skabte en lige kamp, hvor udebaneholdet dog endte med at smide sejren væk på ét dårligt minut i slutningen af tredje periode. Her satte Horsens tre trepoints-scoringer, og det skabte grundlaget for 96-78-nederlaget.

Dyre lærepenge

Efter kampen var det en håndfuld slukørede spillere, der vendte snuden hjemad mod Sjælland. Her fik de god tid til at reflektere over kampen, og det er vigtigt forud for slutspillets begyndelse, mener Hørsholm-spilleren Mikael Vincents Nielsen.

"Vi kæmper, og det er en lige kamp, og så på ét minut går de på et run til at slutte perioden af. Vi var på kampen, men det var det dér ene minut, og så var det slut. Det er noget, vi må tage med ind i slutspillet, at vi skal spille 40 minutter," lyder det frustreret fra den danske profil.

Hørsholms næste kamp er på hjemmebane på lørdag mod Stevnsgade SuperMen.

Publiceret: 08. Marts 2017 09:30
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

Annonce
ANNONCER
Se flere