Smukke Danica Curcic læser Blixens ’Digteren’, Det er anden del af de syv Karen-Blixen-fortællinger. Foto: Aleksandar K.
Smukke Danica Curcic læser Blixens ’Digteren’, Det er anden del af de syv Karen-Blixen-fortællinger. Foto: Aleksandar K.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Danica læser ’Digteren’

Karen Blixens Syv fantastiske fortællinger bliver læst op på Rungstedlund syv søndage i træk

oplæsning I Rungstedlunds arrangementer med oplæsning af Karen Blixens syv fortællinger, er turen nu kommet til ’Digteren’. Det er Danica Curcic, der fortolker fortællingen, hvor den gamle justitsråd orkestrerer den unge digters ulykkelige kærlighed, poesien fremklækkes og voldsomme drømme leder til udåd.

Det foregør søndag 30. april fra kl. 10:30 – 15, og billetter kan købes på politiken.dk via linket til plus-arrangementer.

Karen Blixen fik sit internationale gennembrud i 1934, da ’Seven Gothic Tales’ blev udsendt i USA. Disse raffinerede noveller om skæbne, mandigt og kvindeligt, livet og kunsten vakte betydelig opsigt ved udgivelsen, og fascinationskraften i de syv historier har holdt sig lige siden.

En brydningstid

Karen Blixen lod sine fortællinger udspille sig i en brydningstid mellem enevælde og borgerskab i midten af det 19. århundrede: “Jeg flyttede mine Tales hundrede år tilbage i en rigtig romantisk tid, hvor mennesker og forhold var anderledes end nu. Først dermed blev jeg fuldkommen fri,” fortæller Blixen selv.

Karen Blixen Museet har inviteret syv fantastiske skuespillere til hver især at læse en af Blixens Syv fantastiske fortællinger op på Rungstedlund syv søndage i træk. Danica Curcic fortolker ”Digteren”, hvor den verdensberejste justitsråd Mathiesen begærer poesiens historiske udødelighed. Justitsråden fører derfor oldtidsdigternes efterkommer, den unge Anders, mod den fuldendte ulykkelige kærlighed. Hirschholm i sin romantiske epoke springer ud i forårets kådhed, hvor de forelskede unge skilles for atter at forenes i ulykke.

Blixens fortællinger rummer mange naturskønne beskrivelser. Karen Blixen elskede naturen, særligt Rungstedlund. Med et kyndigt billedkunstnerisk blik beskriver hun landskaber, hvor fortællingernes stemninger toner frem og lagres med betydning.

Oplæsningen af ”Digteren” efterfølges af en rundvisning i parken ved forstkandidat Peter Friis Møller fra kl. 15.30 til 16.30. Der er indlagt kaffepauser og frokostpause.

-vik

Publiceret: 27. April 2017 07:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere