Kommunalvalg 2017
Ann Lindhardt (V), kandidat for Venstre i Hørsholm.
Ann Lindhardt (V), kandidat for Venstre i Hørsholm.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: ’Cirkusparkering’ ved Idrætsparken

Af Ann Lindhardt (V), kandidat for Venstre, Rungstedvej 73, Rungsted:

Nu må det være nok! Jeg er mor til en dreng, der bruger Idrætsparken mange gange om ugen, men meget af den gode oplevelse går væk, når man skal ankomme og afhente.

Vi er som familie stor bruger af Idrætsparken, og de gode idrætstilbud var blandt andet med til, at vi flyttede til kommunen. Men parkeringsforholdene er simpelthen for ringe. Den anden dag sad vi fast i mudder på “marken/græsplænen” ved siden af den ene af de SMÅ parkeringspladser, og kæmpede om pladserne sammen med alle de andre desperate forældre.

Det kan simpelthen ikke være rigtig, at man ikke kan finde en parkeringsplads, og det er ikke bare et stort irritationsmoment, men nogle af disse situationer kan også blive farlige for børnene, der løber rundt i mørket for at finde deres forældre. Der er simpelthen ikke nok parkeringspladser, og lysforholdene er også elendige!

Der bygges nu en kæmpe ny ishockeyhal, der tager plads, og dette kommunale prestigebyggeprojekt er ikke gennemtænkt. Hvad med trafikafviklingen? Når der kommer endnu flere brugere til Idrætsparken, hvor skal man så parkere?

Jeg håber at blive valgt ind i kommunalbestyrelsen 21. november, for dette problem skal der kigges på, så vi kan få løst problemet. Jeg synes, der skal laves flere lovlige parkeringspladser, og eventuel inddragelse af tætliggende arealer kunne eventuelt være en mulighed, så det igen kan blive en fornøjelse at bruge Idrætsparken.

Vi skal selvfølgelig tage højde for eventuelt fredede arealer, så dette er ikke en nem opgave, ingen løsninger er nemme, men det skal løses. Tænk jer godt om, når I sætter krydset. Vi i Venstre lytter til borgeren og vil gerne se endnu flere glade børn, der dyrker sport i Idrætsparken.

Publiceret: 09. November 2017 13:45
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere