Kommunalvalg 2017
Camilla Dolberg Schmidt, spidskandidat for Alternativet.
Camilla Dolberg Schmidt, spidskandidat for Alternativet.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: ”Kan vi ikke bare alle sammen være venner”

Af Camilla Dolberg Schmidt (Alt.), spidskandidat for Alternativet, Usserød Kongevej 49B, Hørsholm:

”Kan vi ikke bare alle sammen være venner”. Ophavsmanden til denne sætning hed Jørgen og var min underbo dengang jeg flyttede hjemmefra for mange herrens år siden.

Det blev sagt til en generalforsamling, hvor der endnu en gang var opstået voldsomme diskussioner over emner som parkeringspladser og barnevogne. Og jeg grinede. Dengang.

I dag griner jeg ikke. For hvor har han dog ret. Dybest set handlede hans udtalelse jo ikke om, at alle skulle mene det samme. Den handlede om, at der er mange måder, man kan give udtryk for sin uenighed på. Er man uenig med en ven, kan man godt finde ud af at sige det på en pæn og respektfuld måde.

Man kan også finde ud af at være ærlig. Man kan finde ud af at lytte til og respektere sin vens mening. Og man kan endda ofte finde på, at justere sine egne oprindelige tanker i forhold til de input man får.

Det var til vælgermøde omkring byplanlægning, at jeg kom til at tænke på Jørgen. Jeg sad og tænkte: Hvordan ville sagen omkring Ulvemosehuset have været håndteret, hvis det været mellem venner? Hvordan med Hannebjergsagen? Og Rungsted Skole?

For det var tydeligt, at der er en grøft mellem det borgerne ønsker og det der er blevet besluttet i kommunalbestyrelsen den seneste tid.

Heldigvis viste mødet også tydeligt, at der er lydhørhed overfor dette, og jeg tror på, at den kommende kommunalbestyrelse vil tage denne læring med i det fremtidige arbejde.

Vi skal huske, at Hørsholm først og fremmest er et samfund. Og at grundlaget for et samfund – ”at finde sammen” - er mennesker. Vi bliver nødt til at huske på, at værdi ikke kun handler om penge. Det handler om kvalitet. Om kultur. Om et godt liv.

Så, lad os bevare Ulvemosehuset, hvor det ligger nu. Lad os sikre, at Hørsholm Lille Skole fortsat har adgang til de nære grønne arealer. Lad os sørge for, at Rungsted Skole forbliver udelukkende skole.

Og lad os alle sammen være venner...

Publiceret: 13. November 2017 09:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt