Da Bodil rasede i 2013. Foto: Morten Timm
Da Bodil rasede i 2013. Foto: Morten Timm
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Sandfodring forhindrer ikke høj vandstand

Af Jens Aaris Thisted, Medlem af forretningsudvalget i SAMVIRKET, Liljevej 16, Hørsholm:

Karin Egede's indlæg i Ugebladet d. 20.3.18 kan tåle en kommentar.

Det er korrekt, at Kystdirektoratet (KDI) i en årrække har anbefalet sandfodring ('blød sikring'), som den primære metode og forslag der kun indeholdt sten ('hård sikring') såsom bølgebrydere, sten på skråninger og lignende har fået afslag.

Da sandfodring kun giver mening, hvis det gennemføres over længere strækninger, er enkeltgrundejere, der ønskede 'hårde anlæg', kommet i klemme, fordi de har fået afslag af KDI på deres ansøgning. Det har medført, at regeringen (ikke KDI!) har iværksat en lovproces, der dels skulle give mulighed for en flerhed af kystsikringsmetoder, og – i anden runde – give kommunerne retten til at behandle ansøgninger om kystsikring.

Sjællands Nordkyst er en erosionskyst, hvor storme medfører forhøjet vandstand og store bølger. Denne kombination betyder, at skrænterne, hvis de ikke er godt beskyttet, eroderer, hvorefter husene på længere sigt vil styrte i havet. Den seneste anbefaling fra eksperterne er her en kombination af blød sikring og hård sikring. Øresund syd for Helsingør er ikke udsat for store bølger, men derimod alene for forhøjet vandstand.

Sandfodring forhindrer ikke høj vandstand, hvilket betyder at Strandvejen i disse situationer kan blive oversvømmet.

Det stillede forslag er ikke blind for denne konsekvens; men spørgsmålet om, hvad det koster en genoprette skader på Strandvejen, ser jeg ikke behandlet. Sandet vil altid flytte sig med de fremherskende strømforhold, hvorfor det skal suppleres med mellemrum. Bølgebrydere vil forsinke, men ikke forhindre, sandet i at vandre. Bølgebrydernes primære formål er mindske bølgernes kraft, hvorfor de ikke giver mening syd for Helsingør.

Problemet med oversvømmelse rammer således hele Øresund syd for Helsingør og mig bekendt har kommunerne Gentofte, København og Køge længe været i gang med 'digebaserede' projekter, der er en bedre højvandsbeskyttelse end sandfodring (jævnfør de oversvømmede huse i Roskilde Fjord).

Det spændende er, om projektgruppen bag forslag om kystsikring i Hørsholm Kommune ville have foretrukket en anden løsning under de lovforslag, der er undervejs om kystsikring.

(SAMVIRKET er en paraplyorganisation for kystsikringslag og–foreninger på Nordkysten)

Publiceret: 27. Marts 2018 06:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet