Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Advarsel mod glatte fortove

Af Helle Hermansen, Græsager 119, 2980 Kokkedal

Jeg vil gerne komme med en advarsel mod at parkere på parkeringspladsen bag Hovedgaden i Hørsholm, hvis der er den mindste risiko for glat føre. Der bliver tilsyneladende ikke saltet/gruset på dette område, og jeg er ikke klar over, om det er kommunen eller de handlende, der har ansvaret for dette.

Lørdag den 7. januar 2016, kl. ca. 14.30, parkerede min mand og jeg vores bil på parkeringspladsen bag Hovedgaden i Hørsholm (og ud for Hørsholm Isenkram). Vi blev advaret mod at benytte den nærmeste trappe, der var spejlglat. Da vi kom tilbage og skulle over det fortov, som adskiller parkeringspladserne, viste det sig, at også fortovet var spejlglat, hvilket var umuligt at se. Benene blev nærmest slået benene væk under mig, og jeg faldt pladask på ryggen og knaldede hovedet i fliserne.

Ud over at være lidt forslået, var der umiddelbart ikke sket noget, men dagen efter føltes det, som var jeg kørt over af en damptromle. Nu går jeg og døjer med hovedpine samt et ben, der på en eller anden måde har taget skade (har svært ved at løfte benet) og en værkende hofte. Men det kunne være gået langt værre – som beskrevet i Dagbladet Roskilde, jf. nedenfor:

”En 72-årig mand døde lørdag, da han faldt på et isglat fortov på Skovåsen i Kirke Saaby. Manden faldt så uheldigt, at han knaldede hovedet mod det glatte fortov. Det skriver DAGBLADET Roskilde.

Manden blev erklæret død af den tilkaldte læge i lægeambulancen. Forinden havde ambulancepersonalet måttet lægge tæpper ud på fortovet for at kunne tage sig af manden, fordi det var så glat, oplyser politiet.

Herunder kan du se, hvordan du er stillet med hensyn til erstatning ved såkaldte glideskader:

• Er du kommet til skade, fordi du er faldet på en vej eller fortov, hvor der ikke var blevet ryddet eller saltet mod islag, så kan du kræve erstatning fra grundejeren.

• Hvis det er en privat ejendom du er faldet uden for, kan du kræve erstatning fra grundejerens ansvarsforsikring. Er du derimod faldet på en offentlig vej, er det den offentlige myndighed der ejer vejen du skal rette dit krav imod.

• Grundejere, boligselskaber, kommuner mv. skal sørge for, at der bliver ryddet sne og saltet for at det ikke bliver glat, på de områder som de ejer og er ansvarlige for, når vintervejret melder sig og gør det nødvendigt.

• Hvis en privat grundejer ikke sørger for der er blevet ryddet sne og saltet, er det kommunalbestyrelsen der skal sørge for, at der bliver ryddet og saltet. Kommunalbestyrelsen kan sende en regning for arbejdet til grundejeren og en bøde for ikke at have overholdt grundejerforpligtelserne.”

Grundejeren har pligt til:

• At rydde sne med det samme efter snefald, og samtidig sørge for, at salte eller gruse, og dermed sikre at der ikke danner sig islag på området. Tidsrammen for snerydning vil sædvanligvis være kl. 7 morgen (søndage kl. 8) til kl. 22 aften.

• At sørge for, at der på steder, hvor det er almindeligt, at der færdes mennesker på andre tidspunkter, at der er ryddet og saltet på det tidspunkt stedets brugere normal begynder at færdes på stedet.

• Du skal bevise, at der var glat og at du er kommet til skade. Påstår grundejeren, at der var ryddet sne og saltet mod islag, kan det være svært at bevise det modsatte med mindre du har dokumentation for, hvordan stedet så ud, da du faldt.

• Det er dig, der skal bevise at din skade skete fordi der var glat. Du kan bevise dette, hvis der var vidner til stede da du faldt. Det er derfor vigtigt, at du får noteret navn, adresse og telefonnummer på personer, som har været øjnevidne til dit fald.

• Har der ikke været vidner til dit fald, kan du selv tage nogle billeder af området. På billederne skal man kunne se, at der ikke var ryddet sne og saltet mod islag, og der skal være datokode på billedet, så man kan se, hvornår det er taget.

• Endelig kan man også kontakte DMI (Dansk metrologisk institut) for at få en oversigt over nedbørsforhold i det område, hvor man faldt. Hvis det seneste snefald ligger nogle dage forud for dit fald, er det en god indikation for, at grundejeren ikke har levet op til sin grundejerforpligtelse.

• Det er meget vigtigt, at du hurtigst muligt kontakter din egen læge eller skadestuen, for at blive undersøgt for dine gener og skader, sådan at din læge får noteret skaden i din lægejournal.

Kilde: Ret&Råd Advokater”

Publiceret: 12. Januar 2017 13:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

Annonce
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt