Karsten Eckert, Rungsted.
Karsten Eckert, Rungsted.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Afsporet ordentlighed

Af Karsten Eckert, Højskolevej 8, Rungsted Kyst:

Borgmester Slotved tog ordet ordentlighed i sin mund, da han var lidt presset for at få et flertal for lokalplanen for Hannebjerg med 36 kædehuse.

Undskyld – hvad uordentligt er der ved ikke at vedtage en lokalplan. Det er muligt, at en ikke vedtaget lokalplan vil gå imod borgmesterens aftaler med developer – men alt andet lige, er en ikke vedtaget lokalplan vel en del af aftalevilkårene, således at salget af Hannebjerggrunden ikke ville kunne realiseres – da salget af grunden var betinget af en lokalplan, der gav mulighed for at bygge 36 kædehuse.

Hvad ordentligt er der ved, at der i hele planlægningsperioden for Hannebjerggrunden har været tale om et antal parcelhusgrunde, tallet 14 har været nævnt – dvs. byggeri der svarer til det omkringliggende – og der så efter en arkitektkonkurrence vælter frem med forslag til at bombardere Hannebjerggrunden med 36 huse.

Hvad ordentligt at luske lokalplanen igennem kommunalbestyrelsen ved at skjule, at Hørsholm Lille Skole skulle lægge jord til bebyggelsen, blandt andet ved at fotomanipulere byggeriets placering, både for at skjule nærheden til en fredet bronzealdergrav, samt at man har indregnet lilleskolens grund.

Hvad ordentligt er der ved at presse Slots- og kulturstyrelsen til at acceptere byggeriet, på trods af at det repræsenterer en klar overtrædelse af naturbeskyttelsesloven.

Hvad ordentligt er der ved at give developer adgang til at påbegynde arbejdet, forinden en skelforretning er gennemført overfor Hørsholm Lille Skole.

Publiceret: 08. Januar 2018 15:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet