Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Argumentet om navneskift er helt forkert

Af Frits Henriksen, Fasanvænget 415, Kokkedal:

Kokkedal eller Hørsholm Station?

Det sidste mener Thorkild Gruelund (TG) på vegne af K-gruppen i Hørsholm Kommunalbestyrelse. Lad os se på TG's argumenter jf. læserbreve i Ugebladet (10.04.17) og Frederiksborg Amts Avis (11.04.17) og

1) “Stationen ligger i et uheldigt ingenmandsland”, fordi hele Kokkedal boligområde ligger i Fredensborg Kommune, og fordi det ikke rigtigt opfattes som Hørsholm trods postnummer 2970.

Argumentet er forkert. Området “Kokkedal” er ikke bestemt af kommunegrænser, men rækker tilbage til 1582 (Kockedal) med slottet som en gave (fæstegård under Hirschholm Slot) til dronning Sophie Magdalene i 1730. Nutidigt danner Ådalsvej en naturlig sydgrænse med dens “forlængelse” i området om Kokkedal Alle ud til Øresund. Kokkedal omfatter derfor en række boligområder, samt dele af Kokkedal Industripark, med postnummer 2970.

Det er ikke en tilfældighed, at Kokkedal sættes foran Slot, Alle, Golfklub, Station og Industripark, men er helt naturligt: Beliggenheden er Kokkedal og TG's “Ingen mandsland” er konstrueret til lejligheden.

Skal vi følge TG's logik om at Postnummer 2970 = Hørsholm, ser jeg frem til forslag om Hørsholm Slot, Alle, Industripark mv. Og ikke mindst Kokkedal Kirke

2) Vil øge engagementet for problemløsning. “Vil vi kunne leve med historier om utryghed og ballade omkring “Hørsholm Station”?, spørger TG retorisk. Og svarer: “Næppe! Så ville der blive hyret vagter, som kunne tilkalde politiet omgående”.

Hvis dette er udtryk for den etiske standard i K-gruppen, så ønsker jeg Hørsholm Kommunes indbyggere “Velbekomme”. Det der udtrykkes synes at være, at først når det gælder Hørsholms gode navn (og salg af det nye byområde) stiller tingene sig anderledes. Så skal der gøres noget effektivt. Uanset hvad det koster.

Det er svært at frigøre sig fra mistanken om, at det snarere drejer sig om at fjerne de fordomme, der hos nogen knytter sig til “Kokkedal”, for ikke at skræmme potentielle nye borgere. Stationsnærheden for sygehusgrunden vil være uændret.

Forslag: Det beløb, en navneændring ville koste anvendes stadig omkring Kokkedal Station, blot til bedre sikring og flere parkeringspladser. Med en let omskrivning af tante 2's berømte replik fra Gustav Wieds “Skærmydsler”: “Kokkedal Station har det navn Kokkedal Station skal have”.

PS: Da en væsentlig/største (?) del af Stationens brugere bor i Fredensborg Kommune og denne - som en naturlig følge heraf - samarbejder med Hørsholm om problemløsninger og betaling af bl.a. sikkerhed og parkering, kan det undre at TG/K-gruppen ikke har tænkt på at inddrage Fredensborg Kommune og Kokkedals indbyggere i overvejelserne. Det opfordres den hermed til.

Deltag i debatten på Ugebladets Facebook-side. Klik på nedenstående link:

Publiceret: 19. April 2017 09:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere