Kommunalvalg 2017
Desirée Larsen, kandidat for Venstre.
Desirée Larsen, kandidat for Venstre.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Bevar det grønne Hørsholm vi alle holder af

Af Desirée Larsen (V), kandidat til kommunalvalget for Venstre, Ved Klædebo 20, Hørsholm:

Ikke gennemarbejdede sager tårner sig op, og det er i den grad, at borgerne mister tilliden til politikerne. Det drejer sig især om byggesager som Hannebjerg samt beslutninger om Fritidshuset og Ulvemosehusets fremtid.

På borgermøder stiller den ene fortørnede borger sig op efter den anden, og råber vagt i gevær over processen.

Der vil altid være delte meninger om, hvad der skal ske med institutioner som Ulvemosehuset, men problemet er, at de involverede parter, naboer osv. ikke bliver hørt. Borgerne føler sig sat til side i beslutningsprocessen, og jeg er helt enig i deres harme. Det skal være slut – politikere skal arbejde for borgerne – ikke udenom.

Jeg vil arbejde for, at vi i videst muligt omfang bevarer det, der kendetegner vores dejlige kommune – de grønne områder og historisk flotte bygninger.

Udfordringen pt. er, at spekulanter med flere flytter til byen, og udnytter eksisterende lokalplaner, så der bygges – helt lovligt – men ikke i overensstemmelse med det Hørsholm vi vil bevare.

Nej tak til højhuse og moderne byggerier, der ikke passer ind i bybilledet.

Venstre sikrede penge på budgetaftalen til nye lokalplaner, og det kan kun gå for langsomt, at få iværksat den proces, hvor jeg og Venstre mener, at borgerne for hvert kvarter selvfølgelig skal involveres i udformningen af fremtiden for deres lokalområde.

Publiceret: 12. November 2017 11:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere