Bevar fredningen i det gamle Jagt- og Skovbrugsmuseum, skriver debattøren.
Bevar fredningen i det gamle Jagt- og Skovbrugsmuseum, skriver debattøren.
Foto: Søren Dahlbergen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Bevar fredningen af museumsbygningerne

Svend Erik Christensen (S), Gardeniavej 3, 2970 Hørsholm

Socialdemokratiet finder det vigtigt, at der kommer en offentlig debat om, hvad Jagt og Skovbrugsmuseets tomme bygninger skal anvendes til. Det er en ulykke, at museet lukkede, men det er også en mulighed for at finde nye attraktive anvendelser for bygningerne.

Bygningerne er historiske, fantastisk flotte, flot beliggenhed i historiske områder mv.

Hvis vi tænker over, hvad vi mangler i Hørsholm, er det oplevelsessteder og seværdigheder. Vi har jo ikke Hirschholm Slot længere. Jagt- og Skovbrugsmuseets bygninger er det, der er tilbage af historiske bygninger i Hørsholm. Området ved bygningerne er udgangspunkt for ture i det historiske område.

Det vil derfor være at overordentlig stor betydning at kommunalbestyrelsen melder klart ud til staten og fredningsmyndighederne, at kommunen ønsker fredningen af bygningerne bevaret. Socialdemokratiet vil foreslå, at kommunalbestyrelsen træffer en principbeslutning herom.

Hvis fredningen bevares, skal der være offentlig adgang til området, og intet vil være mere naturligt end at bygningerne anvendes til noget, almindelige borgere har adgang til. Det vil derfor være meget kærkomment med en offentlig debat om, hvad bygningerne kan anvendelse til, og hvordan det kan finansieres.

Alternativet – at fredningen hæves - vil være katastrofalt for området. Jo mere frit bygningerne kan anvendes, jo større er risikoen for at bygningernes særpræg for altid forsvinder, og at adgangen til området vanskeliggøres eller umuliggøres. Ved en ophævelse af fredningen vil der være allehånde muligheder for at statens bygningsselskab, Freja, som ejer af bygningerne, prøver at få mest ud af bygningerne ved f.eks. at sælge dem til boliger.

Deltag i debatten på Ugebladets Facebook-side.

Publiceret: 16. Marts 2017 10:30
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt