Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Boligbeskatning er ikke fair

Kristian Pryds, Ewaldsvej 30, 2960 Rungsted

I Danmark har vi 2 former for beskatning af boliger, nemlig ejendomsværdibeskatning og ejendomsskatter, men vi har 3 ejendomstyper, nemlig lejeboliger, ejerboliger og andelsboliger.

Andelsboliger var oprindeligt i meget begrænset omfang og bestod af billige boliger, hvor værdien var konstant og boligafgiften afspejlede omkostningerne. Som følge af tilbudspligt i forbindelse med salg af udlejningsejendomme, hvor lejerne har mulighed for at omdanne ejendommen til andelsboliger, er der kommet væsentlig flere andelsboliger. Samtidigt handles de nu til markedspriser, med udgangspunkt i værdien af boligen, med fradrag af den gæld der er i andelsboligforeningen. En form for 2 deling af finansieringen, hvor der er optaget privat lån til betaling af friværdien.

Ejendomsværdibeskatning

Det er alene boligejere, der betaler ejendomsværdibeskatning. Denne beskatning blev indført som ”lejeværdi af egen bolig”, hvor man skulle medtage 2 % af ejedomsværdien som kapitalindkomst. Argumentet for denne beskatning var, at boligejere havde fradrag for renter, mens lejere indirekte betaler udlejeres finansieringsudgifter, men har ikke fradrag for lejen. Dette var faktisk fair.

I forbindelse med at skatteværdien af renteudgifter blev reduceret fra ca. 50 % til ca. 35 % i dag, blev lejeværdi af egen bolig erstattet af ejendomsværdiskatten på 1 %, hvilket var en skærpelse af beskatning af boligejere i forhold til lejere.

Andelshavere betaler ikke ejendomsværdibeskatning. Samtidig har andelshavere ikke fradrag for de renteudgifter, som betales i andelsboligforeningen via boligafgiften, men har fradrag for renter til køb af andelslejligheden. Som følge af stigende priser på andelsboliger, får andelshavere faktisk fradrag for renteudgifter uden tilsvarende at skulle betale ejendomsværdibeskatning.

Det er ikke fair.

En fair løsning er DROP ”ejendomsværdibeskatning” og rentefradrag. På denne måde stilles alle ens.

Ejendomsskat

Alle der bor i en bolig betaler ejendomsskat. Ejendomsskatten er baseret på grundværdien og ikke boligens reelle værdi. Boligejere betaler direkte ejendomsskat, andelshavere betaler via andelsforeningen og lejere via huslejen. Som udgangspunkt er dette jo fair nok, men NEJ. Her er det husejerne der kommer til at betale mest. I gennem de sidste 10 år er fordelingen mellem grundværdi og bygningens værdi ændret markant. Da ”skattestoppet” blev indført i 2002, blev der lagt låg på ejendomsbeskatningen, men det var ikke et skattestop. I stedet steg grundværdien. Der er eksempler på, at grundværdien i 2002 udgjorde 35 % af den samlede vurdering og i dag udgør grundværdien op til 85 % af den samlede vurdering. Dette har fået den effekt, at husejere beskattes lang hårde end dem, der bor i lejligheder.

På boliga.dk kan man se, at Danmarks dyreste lejlighed på 474 kvm. koster 50 mio kr. For denne bolig skal der betales 14.579 kr. i grundskyld. Tager man en lejlighed på Østerbro på 267 kvm til 10 mio kr., så er grundskyld 7.477 kr. Hvis man så tager et hus på 153 kvm. på Bolbrovej, der er sat til salg til 5.995.000 kr., så skal der betales 52.302 kr. i grundskyld. Selv for billigste rækkehus, der er til salg i Hørsholm er grundskyld højere end 50 mio kr. ejerlejlighed i København.

Denne forskel er heller ikke fair

Hvis boliger skal være selvstændige skattesubjekter, så skal det være retfærdigt uanset hvilken boligform man vælger.

Nu er man ved at finde ud af, hvordan man kan ændre lidt på procentsatser og værdier, men det kan stadigt ikke blive GODT. Man må skrotte det hele og starte forfra. Man kan ikke få en rimelig boligbeskatning uden nytænkning.

Publiceret: 28. November 2016 13:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere