Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Byg rådhuset ved Rungsted Station

Af Peter Thestrup, Hørsholm Kongevej 7, 2970 Hørsholm:

Med en placering i centrum, lige ved Gammel Hovedgade, vil et nyt rådhus optage det udviklingsområde, som gerne skulle anvendes til: 1. Hørsholm handelslivs naturlige fremtidige udbygning, 2. Ældreboliger inde ved centrum, lige ved indkøb og busser, 3. Placering af en ny, central sundhedsklinik tæt på bl.a. de ældre borgere.

Et rådhus i centrum vil medføre langt mere biltrafik omkring Hørsholm centrum, ikke mindst fra de mange bilende medarbejder på rådhuset fra andre kommuner, der i dag optager det store P-område nede ved rådhuset.

Et nyt rådhus kunne bygges på den nuværende beliggenhed/samme grund i samme højde som naboen, Ådalsparken, med samme højde på 5 etager, på en brøkdel af det grundareal, som rådhuset fylder nu, med P-kælder til rådhuspersonalets, politikernes samt besøgendes biler.

Men, hvis Slotved ønsker en ny, bedre placering af det nye rådhus, vil det klæde Slotved at prioritere Hørsholm Kommunes interesser over det, som nogle kritikere kalder hans personlige ambition om at kunne sidde som den vellidte bykonge, han er, nu også i centrum af byen

Det kan gøres ved at følge de fornuftige logistiske og byudviklingsmæssige argumenter for at placere det nye rådhus ved Rungsted Station: Byg rådhuset på DSB"s areal og tilstødende matrikler ved Rungsted Station, hvor det nye rådhus kunne placeres i 3-4 etager over og omkring den smukke stationsbygning, med et mindre grundareal, kombineret med mulighed for nye forretninger, ungdoms-/ældreboliger, P-hus (til togpassagerer; Hørsholm-borgere og rådhusmedarbejderne, der således motiveres til at tage toget).”

Debatten foregår på Ugebladets Facebook-side. Vær med!

Publiceret: 20. April 2017 07:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere