Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Chokerende svigt af plejehjemsbeboer

Af Verner Knudsen, Ældre Sagen Hørsholm:

Ældre Sagen i Hørsholm har læst redegørelsen på Hørsholm Kommunes hjemmeside om fejlmedicinering af 90-årig kvinde på Breelteparken. Det er en sørgelig og chokerende læsning.

Alvorlig fejlmedicinering i en periode på 10 dage med et lægemiddel, der ved en overdosering kan være livsfarlig, og som kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger.

Da fejlmedicineringen blev opdaget, undlader personalet at kontakte en læge.

Beboerens tilstand bliver værre, og den 90-årige kvinde må selv kontakte egen læge. Lægen aflægger sygebesøg og beslutter at indlægge kvinden, som afgår ved døden den 17. februar.

Der er nu sket to alvorlige svigt inden for 3 år på samme plejehjem. Chokerende, at så alvorlige svigt kan forekomme. DET MÅ IKKE SKE!

Ældre Sagen har fokus på bl.a. velfærd, omsorg og respekt. Her har plejehjemmet fuldstændig svigtet. Når man flytter på plejehjem, er det fordi, man har behov for pleje, omsorg og hjælp.

Kommunens redegørelse viser, at der ikke kun er tale om én fejl - der er flere. Tilsyneladende trænger området til mere respekt om sikkerheden, og der skal være mere fokus.

Ældre Sagen er tilfreds med, at man vil stramme op på procedurerne, men betyder det så, at kommunen vil garantere, at der ikke sker flere meget alvorlige svigt?

I Ældre Sagen er vi meget bekymrede!

Der må ikke ske så alvorlige fejl. Der findes systemer til at sikre det.

Publiceret: 27. Marts 2018 10:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet