Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Danmark gør mennesker fortræd, er det virkelig nødvendigt?

Af Brita Bastogi, Breelteparken 203, Hørsholm:

Her i det pæne Hørsholm var kommunalbestyrelsen og beboerne på vejen ud til Sjælsmark og Sandholmlejren noget så enige om, at vi i hvert fald ikke skulle have et center for uledsagede flygtningebørn på Sjælsmark.

Det var så rigeligt med Sandholmlejren, som i øvrigt ikke ligger i Hørsholm Kommune.

Ideen om at vi, i det pæne Hørsholm måske også skulle tage nogle af konsekvenserne af de danske krigstogter- lå- og ligger os virkelig fjernt. Og det til trods for, at jeg er sikker på, at vi kunne have lavet et rigtigt godt stykke arbejde. Bare kig på det frivillige korps, der knokler her i kommunen.

I stedet fik vi - et udrejsecenter. En lejr for mennesker, der skal sendes tilbage til det, de er flygtet fra.

En lejr for mennesker, der frygter, hvad der vil ske med dem, når de ankommer. En lejr, hvor man ikke bare bliver sendt hen nogle dage før man definitivt bliver sat på flyveren, men en lejr, hvor folk kan sidde i måneder og år. En lejr, med minimale eksistensforhold.

Og pludselig er disse afslåede asylansøgere ikke bare flygtninge, nej, de er åbenbart kriminelle, for udrejsecenter Sjælsmark er ikke under Røde Kors, men kriminalforsorgen.

Jeg tror ikke, der er ret mange danskere, der ved, hvad det betyder at leve i en udrejselejr, for, så ville de protestere kraftigt mod det.

Jeg tror ikke på, at vi danskere er så umenneskelige, som regeringen og dens støtter prøver at gøre os til.

Det umenneskelige er ikke, at der er mennesker, der bliver sendt tilbage. Det umenneskelige er, at flygtningene sendes til disse udsendelseslejre lang tid, før den endelige udsendelse, og at de, der af forskellige grunde muligvis aldrig nogensinde vil kunne blive sendt tilbage – skal leve her, under minimale eksistensmuligheder, mens de venter og venter.

Hvor lang tid tror du, du ville holde uden at gå psykisk i stykker?

Publiceret: 26. Marts 2018 06:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt