Foto: Fred Jacobsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: De røde har ikke alene patent på social ansvarlighed

Af Thorkild Gruelund, Medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse (K)

Kære Troels Moe

Jeg har stor respekt for dit drive og visionære tanker.

Du som LA'er og jeg som Konservativ er ganske ofte enige. Men jeg mangler hos dig - Troels: at du tager ansvar! Du skriver så smukt, at du gerne vil tage ansvar. Forstået: det er alene på dine præmisser. Det er jo en ”gratis omgang”.

Det Konservative Folkeparti har i årtier været borgmesterpartiet. Borgmesteren er hele kommunens borgmester. Derfor er vi Konservative nødsaget til at se og forstå hele kommunen.

Fakta er, at vi i Hørsholm Kommune har - ud af den samlede boligmasse - ca. 15 % almene familieboliger. Øvrige almene boliger er ældreboliger og ungdomsboliger.

Lyngby-Tårbæk Kommune - også god konservativ - har en højere procentdel almene boliger end vi i Hørsholm.

Du nævner i din sammenligning Gentofte og Frederiksberg med færre procent almene boliger. I de to kommuner er boligmassen 30-60 år ældre end i Hørsholm. Financieringen var helt anderledes dengang. Derfor er sammenligningen ikke relevant.

Efter min opfattelse er Møllehusgrunden et udmærket bud på placering af almene boliger. Jeg skal ikke lægge mig fast på noget antal. Det er vigtigt, at boligerne ligger centralt. Der er tale om mindre boliger. Det finder jeg er en god ide.

Vi har på kommunens akutliste rigtig mange skilsmisseramte familier.

Ofte en mor med et eller to børn. Vi har et ansvar for, at de borgere med deres børn kan blive i Hørsholm på grund af tilknytning til skole eller daginstitution.

Vi har en del ældre borgere, som er nødsaget til at flytte fra ejerboligen, fordi pensionen ikke rækker til termin og ejendomsskatter længere. Efter mange år som Hørsholmborgere skylder vi da også at hjælpe de mennesker.

Vi har unge borgere, som skal etablere sig som familie. Dem har vi også et ansvar overfor.

Det er ikke muligt i dag at bygge billigt. Færre kvadratmeter er eneste mulighed for en mindre husleje. Mit ideal for boligbebyggelse er: færre kvadratmeter, flere rum og lille have eller stor altan.

Må jeg opfordre Liberal Alliance til at tage ansvar. Vi har borgere, som har hjælp behov.

Tillad mig at erindre om, afstanden er meget kort mellem ressourcestærke familier og familier med behov for hjælp. Få begivenheder i familien kan gøre en meget stor forskel.

Jeg er sagt suse mig ikke Socialdemokrat. Det er en stor misforståelse, at det kun skulle være de røde, som har patent på social ansvarlighed.

Godt Nytår til Liberal Alliance!

Deltag i debatten på Ugebladets Facebook-side.

Publiceret: 09. Januar 2017 11:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

Annonce
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt