Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Den rette hjælp gjorde forskellen

Annette og Jørgen Ulrik Wedel-Heinen, Jægerparken 19, 1.tv, 2970 Hørsholm

En hændelse sidst i september vendte op og ned på vores hverdag.

Min mand faldt så uheldigt, at han pådrog sig et par frakturer i bækkenet med deraf følgende hospitalsophold og udskrivning til hjemmet med stærke smerter og ikke overskud til daglige gøremål og den nødvendige genoptræning.

Takket være en hurtig indsats fra Hørsholm kommune – med daglig hjemmehjælp og vurdering af behov for hjælpemidler og instruks i optræning - kom hverdagen til at fungere. Men motivationen til at gennemføre den daglige træning for at genvinde styrken og hele frakturerne var svær at mobilisere.

Stor var glæden og lettelsen,, da min mand fik tilbud om genoptræningsophold på Louiselund, hvor træningen blev opprioriteret og den professionelle tilgang gjorde udslaget – og fremskridtene var til at få øje på.

Opholdet er efterfølgende fulgt op af ambulant træning på Louiselund. Hverdagen er ved at vende tilbage. Hjælpemidlerne er returneret, og min mand er smertefri og kan nu færdes med stok eller stave.

Stor tak til alle de medarbejdere fra Ældreplejen, vi har haft kontakt med.

I kom - I så - og handlede rigtigt – Vi har fået den hjælp, der skulle til og gode råd om selvtræning. Det var det der skulle til, og vi er meget tilfredse og taknemmelige for jeres indsats.

Publiceret: 10. Februar 2017 06:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt