Thorkild Gruelund (K), formand for Social- og sundhedsudvalget i Hørsholm, vil ikke offentligt diskutere medarbejderspørgsmål med byrådskollega Glen Madsen.
Thorkild Gruelund (K), formand for Social- og sundhedsudvalget i Hørsholm, vil ikke offentligt diskutere medarbejderspørgsmål med byrådskollega Glen Madsen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Det bliver en ny tid for dig, Glen Madsen

Af Thorkild Gruelund (K), formand for Social- og seniorudvalget og formand for bestyrelsen for S/I Breelteparken:

Kære Glen Madsen

Først skal du vide, at jeg ikke diskuterer medarbejderspørgsmål med dig eller andre her i Ugebladet. På intet tidspunkt, uanset hvor meget du provokerer mig. Det ville ikke være ordentligt.

Den tragiske hændelse, som skete på Breelteparkens plejehjem, er vi alle, som har part i det skete, meget, meget berørt af.

Jeg har det fint med at være såvel social- og seniorudvalgsformand som formand for Breelteparkens bestyrelse. Og det medfølgende ansvar. Det er os politikere, som har ansvaret for, hvor mange medarbejder ressourcer vi stiller til rådighed for driften af vore institutioner.

Men Glen lige nu kæfter du op her 3-4 måneder inde i din første valgperiode. Det kan du kun gøre, fordi du ikke har været med til at fordele de knappe økonomiske ressourcer sidste år.

Men om et år, når du enten har stemt ja til et budget eller stemt nej til budgettet. Så skal du selv stå til ansvar for dine beslutninger, dine prioriteringer.

Min erfaring siger mig. Du kan vælge at stå udenfor - og være ligegyldig. Eller være med i en budgetaftale og påvirke prioriteringen i den retning, som du politisk står for.

Det bliver en ny tid for dig!

Publiceret: 06. April 2018 16:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet