Kommunalvalg 2017
Charlotte Holtermann (S), kandidat til Region Hovedstaden, og Svend Erik Christiansen (S), kandidat til kommunalbestyrelse i Hørsholm.
Charlotte Holtermann (S), kandidat til Region Hovedstaden, og Svend Erik Christiansen (S), kandidat til kommunalbestyrelse i Hørsholm.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Det er ikke godt nok, DSB

Af Charlotte Holtermann (S), kandidat til Region Hovedstaden, og Svend Erik Christiansen (S), kandidat til kommunalbestyrelse:

Underdirektør i DSB Produkt, Aske Wieth-Knudsen, har svaret på det læserbrev, som vi havde skrevet som S-kandidater til henholdsvis Region Hovedstaden og Hørsholm Kommunalbestyrelse.

Vi påpegede i vores indlæg, at DSB må tage en større del af ansvaret for trivsel/sikkerhed på Kokkedal station.

Vi vil gerne sige tak til Aske Wieth-Knudsen for svar, og vi er glade for, at trygheden ligger DSB på sinde, og at DSB har lavet en del tiltag for at øge trygheden. Men det falder os dog for brystet, at DSB har accepteret, at kiosken på Kokkedal Station må sælge sine varer fra gennem en luge uden for almindelig åbningstid.

Det er da et helt åbenlyst og synligt tegn på, at den er helt gal. Vi skal da ikke acceptere Klondikelignende tilstande på vores stationer, og dette bør DSB heller ikke.

Det er ikke godt nok. DSB skal kunne gøre det meget bedre. Hvorfor laver DSB f.eks. ikke, i samarbejde med kommunen, en aftale med politiet om, at politiet (i hvert fald i en periode) opprioriterer opkald fra Kokkedal station og kommer straks.

Efter vores opfattelse skal Hørsholm kommune ikke bruge skattekroner på vagtmandskab. Det er DSBs opgave.

Hørsholm Kommune bør derimod, sammen med Fredensborg Kommune, bruge flere penge på en målrettet social indsats overfor de unge, så vi kan få stoppet den stigende utryghed.

De unge skal sikres en meningsfuld hverdag. De skal have et arbejde, og der skal etableres mulighed for at indgå i sunde fællesskaber, så de unges potentiale kan bruges fornuftigt til gavn for samfundet. Andre kommuner har gjort det med succes, så lad os nu bare komme i gang.

Publiceret: 11. November 2017 14:45
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere