Malene Fagerberg, mor til Evelyn i Ulvemosehuset. Foto: Fred Jacobsen
Malene Fagerberg, mor til Evelyn i Ulvemosehuset. Foto: Fred Jacobsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Det lugter langt væk af en spareøvelse

Af Malene Fagerberg, advokat og mor til Mathilde på Rungsted Skole og Evelyn i Ulvemosehuset, Stolbergsvej 6, Hørsholm:

Åbent brev til Morten Slotved. Jeg ked at høre, at du vil flytte 45 børn i Ulvemosehuset og skabe en stor daginstitution på Rungsted Skole på mellem 110-160 småbørn.

Forskningen viser, at små institutioner er lig med børn i trivsel. Jeg var heldig at få vores børn i Ulvemosehuset. Vores forventninger er blevet meget mere end indfriet. Det smukke skæve hus er børnenes Villa Villa Kulla. Det føles som at komme ind i en families eget hjem. Der er intet institutionsagtigt over stedet.

Hver dag tager varme hænder imod børnene med store smil, kram og knus. Det er helt specielt at være vidne til. Børn og forældre elsker stedet. Der er aldrig sure miner eller vikarer, børnene ikke kender. Ulvemosehuset er perfekt som det er med sjæl, varme, intimitet og nærvær.

Du efterspørger, at vi skal give andre mulighed for at få del i Ulvemosehuset. Vi giver gerne gode råd til nye Ulvemosehuse:

1) Køb en gammel villa med en stor have, som ikke har institutions præg

2) Skab små daginstitutioner med max 70 børn

3) Børnene skal have masser af plads dvs. udeliv på 40-45 kvm plads per barn

Som forældre vil vi ikke have sammenhængende børneliv på Rungsted Skole for de 0 årige til 16 årige. Hvilke forældre har efterspurgt, at deres 0-årige bliver bedre rustet til skolelivet ved at starte i skole som 0-årige? Jeg kender ikke nogen.

Vuggestuebørn har brug for tryghed og fire vægge uden larm og støj. De går op i at få mad, søvn og kram. De går ikke op i alfabetet, forfattere og matematik.

Det lugter langt væk af en spareøvelse pakket ind i floskler. Hvad bliver det næste, at de ældre borgere skal bo på skolen om natten, hvor lokalerne alligevel ikke er i brug? Samme institution fra vugge til grav.

Heldigvis er der valg i november, og vi appellerer til at de konservative besinder sig i denne sag.

Hvad synes du? Deltag i debatten på Ugebladets Facebook-side. Klik på nedenstående Facebook-link...

Publiceret: 15. September 2017 15:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere