Kommunalvalg 2017
Hans Laugesen stiller op til kommunalvalget for De Radikale.
Hans Laugesen stiller op til kommunalvalget for De Radikale.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Disrespekt for høring om kommuneplanen

Af Hans Laugesen, kandidat for de Radikale, Gormsvej 2, Rungsted Kyst:

Over sommeren var der høring om kommuneplan 2017-29 for Hørsholm kommune. Planen afstikker rammerne for den fremtidige byudvikling. I planen, der blev sendt til høring, stod der intet om nyt byggeri i de grønne områder vest for motorvejen.

Tilbage i februar 2017 havde kommunalbestyrelsen drøftet et forslag til 44 nye boliger i landzonen nord for Agiltevej. Mod de Radikale og Borgerlistens ønske støttede et flertal forslaget, men inden høringssvaret om ændring af Fingerplan 2013 kunne sendes, skulle det godkendes i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Siden er Fingerplan 2013 efter høringsrunden blevet afløst i juni af Fingerplan 2017, uden at medtage et forslag om et nyt boligområde nord for Agiltevej. Samtidig blev kommuneplanforslaget for 2017-29 sendt til høring uden at forslaget om nybyggeriet er nævnt med ét ord.

Borgerne måtte således gå ud fra at planerne var skrinlagt i lyset af den kritik der havde været. Hvorfor skulle der bebygges i landzonerne og bryde fingerplanens principper om grønne områder mellem byzonerne i fingrene, når der samtidig var uudnyttede boligområde i byzonen i Hørsholm.

Samtidig har de Radikale påpeget det stærkt kritiske i, at man ville søge om ændring af Fingerplanen blot for at tilgodese en enkelt grundejer, der kom først. Hvorfor skal han forfordeles frem for andre grundejere i landdistrikterne, der kunne drømme om at tjene en formue ved at få ændret deres marker til byggegrunde.

Høringsrunden om Kommuneplan 2017-29 skulle netop give en demokratisk mulighed for alle borgere at komme med kommentarer og forslag til den kommende byudvikling. Men byggeri på Agiltevej var ikke omtalt.

Det er derfor stærkt kritisabelt, at forslaget nu er dukket op igen. Økonomiudvalget behandlede sagen den 14.9.2017, og Kommunalbestyrelsen skulle have drøftet høringssvaret 9. oktober 2017. Men i stedet kommer svaret på Økonomiudvalget igen 12.oktober, da administrationen ønsker at fremsende forslaget til Erhvervsstyrelsen inden fristen 15. oktober.

Administrationen foreslår tilmed, at det skal være en forudsætning at kommunen ikke bliver pålagt at indføre den normale rækkefølgebestemmelse i kommuneplanlægningen, som betyder, at man skal have udnyttet eksisterende områder udlagt til boligområde før, man kan bygge i nye områder overført fra landzone.

Deltag i debatten på Ugebladets Facebook-side. Klik på nedenstående Facebook-link...

Publiceret: 10. Oktober 2017 15:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere