Aske Wieth-Knudsen, DSB.
Aske Wieth-Knudsen, DSB.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: DSB medgiver, at der er udfordringer på Kokkedal Station

Af Aske Wieth-Knudsen, underdirektør i DSB Produkt:

Charlotte Holtermann (S), folketingskandidat i Fredensborgkredsen og kandidat til Region Hovedstaden, og Svend Erik Christiansen (S), kandidat til kommunalbestyrelsen i Hørsholm, skriver i Ugebladet, at DSB selv skal sørge for ro og orden på stationerne, og i dette tilfælde særligt Kokkedal Station. Det vil jeg gerne knytte et par kommentarer til.

Der skal ikke herske tvivl om, at vores kunders tryghed ligger os på sinde. Det er generelt trygt at tage toget, og vi har en lang række tiltag, der yderligere skal øge trygheden. Alle vores stationer i hovedstadsområdet er for eksempel videoovervågede, og DSB bistår ofte politiet i deres arbejde. Det kvitterer kunderne også generelt positivt for i vores undersøgelser, men jeg skal medgive, at der er steder, hvor vi har udfordringer. Her er Kokkedal Station en af dem, og den har over en årrække været en udfordring for DSB.

Vi arbejder løbende på trygheden for vores kunder, vi har for eksempel et samarbejde med Natteravnene, der blandt andet kan køre gratis med vores tog, og på den måde være synlige i vores tog og på vores stationer.

Vi har servicepersonale, der tager rundt og rengør og vedligeholder de forskellige stationer, herunder også Kokkedal Station. Vi har en bemandet kiosk på stationen, som dog er nødt til at sælge sine varer gennem en luge udenfor normal åbningstid på grund af problemerne på stationen. Endvidere har vi som nævnt et godt og tæt samarbejde med politiet.

Når alt dette er sagt, så kan DSB arbejde for at forbedre forholdene, men når det decideret handler om at opretholde ro og orden, kan vagtselskaber og DSB-personale kun henstille til uromagere om at forlade stedet eller opføre sig ordentligt. Det, vi kan gøre, er at ringe til politiet, hvis situationen eskalerer og kræver det. Og det gør vi.

Publiceret: 27. Oktober 2017 15:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt