Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: En stor tak til de unge mennesker og HUI

Af Glen Madsen (DF), kommunalbestyrelseskandidat:

I sidste uge indledte begge mine børn deres sommerferie på Mikro Fodboldskolen i HUI, og det var en særdeles positiv oplevelse for de to små poder såvel for os forældre.

Fra start til slut i de fem dage har børnene følt sig enormt velkommen og umanerlig godt behandlet. Der var hele tiden et positivt, engageret og professionelt rum til både læring og leg. Ligesom der også blev lagt vægt på et godt socialt samvær både børn, unge og voksne imellem. Fodboldskolens udgangspunktet har helt sikkert været, at børnene skulle have så positiv en oplevelse, det overhovedet kunne være muligt. Det lykkedes til fulde. Så herfra skal lyde en stor tak til arrangørerne i HUI og DGI.

Det er dog slet ikke derhen, jeg vil rette min primære tak.

Den skal nemlig gå til de unge spillere fra HUI, der har brugt deres tid på at være trænere for poderne dagene igennem. Det er fortrinsvis jeres fortjeneste, at børnene har haft en god og mindeværdig uge. Stor tak til jer for det. I kan alle sammen godt være stolte af jeres indsats og jer selv. Men men men det er ikke alt.

En af dagene havde min dreng slået sig, og ville gerne hentes. Det blev selvfølgelig arrangeret, og i farten, da han blev hentet af hans reservebedstemor, fik han ikke sagt farvel til sin unge træner. Ganske kort tid efter blev jeg ringet op af træneren, om han var blevet hentet? Han var nemlig ikke til stede på banen længere… På min drengs vegne kunne jeg med røde ører fortælle, at han var blevet hentet.

Det gør mig som forælder helt utrolig glad, men også enormt tryg, at unge mennesker, man har overladt sine børn til, på den måde både tager ansvar og ikke mindst lever op til det.

I en tid, hvor alt for mange børn og unge af deres curlingforældre fratages evnen til netop at tage ansvar, er det meget opløftende at opleve unge mennesker på den måde. Tak for det!

Og lad så i øvrigt HUI få det klubhus! Alt andet er helt igennem useriøst og hjælper på ingen måde med til at gøre byen mere attraktiv for velfungerende unge børnefamilier.

Publiceret: 04. Juli 2017 16:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt