Kommunalvalg 2017
Glen Madsen, spidskandidat for Dansk Folkeparti i Hørsholm.
Glen Madsen, spidskandidat for Dansk Folkeparti i Hørsholm.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Er det Konservativ politik at…

Af Glen Madsen (DF), spidskandidat for Dansk Folkeparti, Ådalsparkvej, Hørsholm:

Kære Jan Klit (K).

Jeg har med interesse læst dit læserbrev: ”Hørsholm kommune er stadig ganske attraktiv”, hvor du definerer den hidtil førte politik i kommunen som ”ret Konservativ på mange områder”.

Jeg har altid troet, at Konservativ politik handlede om ”Gud, Konge og Fædreland”. Altså politik med et primært fokus på det eksisterende, på landets borgere – høj som lav, på Folkekirken og Monarkiet. Konservativ politik er fra min synsvinkel en sund, fornuftig borgerlige tilgang til tingene med folkets ve og vel for øje forlænget med evnen til at udvise rettidig omhu.

Er det Konservativ politik? Med den ene hånd at amputere SFO'en for byens egne børnefamilier. For med den anden hånd at lade de selv samme familier betale for at midlertidige tilflyttere kan få deres børn i SFO gratis?

Er det Konservativ politik? Med den ene hånd at tage imod penge fra staten til en mere værdig behandling af vores ældre medborgere. For med den anden hånd at gennemføre en beløbsmæssigt identisk besparelse for de ældre mennesker pengene var tiltænkt?

Er det Konservativ politik at kommunens egne borgere, der står uden hus og hjem, henvises til selv at finde et herberg, imens personer fra de varme lande enten indlogeres på hotel eller i villaer?

Er det Konservativ politik at borgere, der er dårligt til bens og derfor render rundt og falder, skal fratages deres nødkaldsmulighed, samtidig med at antallet af varme hænder er reduceret til et niveau, der øjensynligt ikke har tid til at bruge 30 sekunder på at sikre at samme borger er ok i sit eget hjem?

Er det Konservativ politik at mange af byens borgere igennem en del år om aftenen og natten ikke har turde benytte vores absolut største trafikknudepunkt, Kokkedal Station?

Alle ovenstående eksempler, som der i øvrigt DESVÆRRE er mange flere af, handler hverken om borgernes bedste, om at værne om det eksisterende eller om at udvise rettidig omhu. At du og de øvrige Konservative mener det er ”ret Konservativt”, det må I selv stå til regnskab for.

For mig er det ikke Konservativ politik. Tværtimod!

Hvad synes du? Deltag i debatten på Ugebladets Facebook-side. Klik på nedenstående Facebook-link...

Publiceret: 13. September 2017 08:15
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere