Arkivfoto: Mostphotos.com
Arkivfoto: Mostphotos.com
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Er frøen hoppet op af vandet?

Stig Grenov, Erantisvej 2, 2970 Hørsholm

Hørsholm kommune har tredoblet betalingen for en SFO-plads, hvilket har fået antallet af børn til at falde med 1/3. Ikke alene har vi i Danmark skabt et samfund, hvor forældrene forventes at arbejde fleksibelt på alle tider af døgnet, for at tjene penge til samfundsmaskineriet. Nu presser man familierne til at efterlade børnene alene indtil de voksne kan nå hjem. Her står KristenDemokraterne af.

Smider man en frø ned i et glas kogende vand, så springer den op. Hæver man derimod gradvist temperaturen fra 20 grader, bliver den siddende til den er kogt ihjel. Havde man i 60"erne set hvad den offentlige børnepasning skulle ende med, havde man slået syv kors for sig og løbet skrigende bort. Nu accepterer vi gladelig at der skrues op for arbejdstiden og ned for børnenes behov. Det gælder også i Hørsholm Kommunalbestyrelse.

Danskernes arbejdstid er blandt Europas højeste, hvis man måler pr. par. KD vil give familierne mulighed for at indrette sig efter børnenes behov. I det stykke er det ikke altid flere og billigere institutionstimer der er løsningen. Men at tredoble prisen for en SFO, som forældrene er afhængige af, hører ingen steder hjemme. Forældrenes reaktion er sund. Frøen er hoppet ud. Nu skal der findes alternativer.

Publiceret: 09. Marts 2017 10:15
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt