Hørsholm Lille Skole er nabo til det nye boligprojekt. Arkivfoto
Hørsholm Lille Skole er nabo til det nye boligprojekt. Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Er Hørsholm Lilleskoles fremtid i fare?

Af Frank Bjørn Madsen, Breeltevej 4, Hørsholm:

Er Hørsholm Lilleskoles fremtid i fare? Efter onsdagens dialogmøde mellem kommunalbestyrelsesmedlemmer på den ene side og bekymrede naboer og forældre til børn på Hørsholm Lilleskole på den anden side, må svaret være et rungende ja.

Som forælder til et barn i indskolingen på Hørsholm Lilleskole er det stærkt bekymrende når en enig kommunalbestyrelse beslutter at opføre rækkehuse på den nuværende grund ved det gamle plejehjem Hannebjerg.

Hvordan kan en enig kommunalbestyrelse træffe en sådan afgørelse, når det i sidste ende kan betyde lukningen af Hørsholm Lilleskole og dermed tab af arbejdspladser?

Det paradoksale ligger desuden i, at de ressourcestærke familier, som man netop har tiltænkt de kommende rækkehuse, vil fravælge dem, fordi de grønne områder, de ønsker, er væk.

Planen om at bygge den sidste række i rækken af rækkehusene på Hannebjerg må derfor ændres.

Ved at gøre dette opnår man tre ting:

1) Fortsat bevarelse af det grønne område vest for Hannebjerg så områdets beboere og børnene på Hørsholm Lilleskole fortsat kan nyde godt af den smukke oase og gennem bevægelse og fantasi kan tanke ny energi til dagen.

2) De ressourcestærke børneforældre, som boligerne er tiltænkt, har stadig grønne områder lige uden for døren, hvor deres børn kan boltre sig og danne venskaber.

Og sidst, men ikke mindst:

3) Hørsholm Lilleskole forbliver attraktiv for de forældre, der prioriterer grønne områder som en del af et naturligt skolevalg.

Ved at ændre planen og sløjfe opførelsen af den sidste række huse, faktisk kun seks boliger i alt, undgår man desuden at skulle fælde 100-årige gamle træer, man sikrer fortsatte grønne og rekreative områder til gavn for såvel naboer, elever og kommende ejere af rækkehusene på nuværende Hannebjerg, men man sikrer også bevarelsen af et godt alternativ til byens andre gode skoler.

Publiceret: 12. Oktober 2017 16:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere