Venstres byrådsmedlemmer Fritz Reuther og Anne Ehrenreich.
Venstres byrådsmedlemmer Fritz Reuther og Anne Ehrenreich.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Førerløse busser vil blokere for trafikken

Af Anne Ehrenreich og Fritz Reuther (V), medlemmer af Hørsholm Kommunalbestyrelse:

Venstre har bedt om at få behandlet sagen om pilotforsøg med førerløse busser på kommunalbestyrelsesmødet 30. april 2018.

Det har vi gjort, da vi mener, at pilotforsøget ikke er teknisk muligt, og at kørslen ikke kan afvikles uden gene for den øvrige trafik. Det var netop en forudsætning for Venstres støtte til budgetaftalen, som åbner mulighed for et pilotforsøg på netop disse betingelser. Vi har i Miljø- og planlægningsudvalget foreslået, at pilotforsøget afventede et forsøg i Ålborg, som vi kunne lære af. Dette ville flertallet dog ikke vente på.

Alternativt vil vi foreslå, at Kommunalbestyrelsen mandag 16. april, når den skal på rundtur i kommunen, foretager turen med 15 km i timen, så man ved selvsyn kan opleve, hvor generende det vil være for den øvrige trafik med sådanne køretøjer på kommunens i forvejen belastede vejnet.

Fra Venstres side støtter vi ibrugtagningen af førerløse busser, så snart teknologien er klar, og busserne kan køre på offentlige veje uden gene for den øvrige trafik. Men ikke før. Trafikafviklingen i Hørsholm er i forvejen træg. Venstre vil ikke lægge yderligere sten på vejen

På det overordnede plan vil vi også stille spørgsmålstegn ved fornuften i at bruge penge på at afprøve busserne, før de er klar.

Det er producenternes opgave at betale for udviklingen. Disse udviklingsomkostninger bør Hørsholms borgere ikke finansiere.

Publiceret: 09. April 2018 08:45
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt