Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Forældre! Kom på banen og råb op!

Af Christel Ladegaard, Ørbækgårds Alle 628, Hørsholm:

Det går godt med skolerne i Hørsholm – i hvert fald når man måler på trivsel og afgangskarakterer. Landets højeste i begge kategorier!

Men hvordan går det egentligt i vores daginstitutioner? En undersøgelse fra BUPL taler sit tydlige sprog: 73% af pædagogerne oplever at være alene med op til 20 børn ad gangen.

Jeg har en søn på 2 år som går i vuggestue i en af Hørsholms institutioner. Hånden på hjertet, der har været dage, hvor jeg har afleveret ham og mest har haft lyst til at tage ham med hjem igen, fordi der simpelthen ikke er hænder nok til at tage i mod eller tage sig af de børn, som har brug for det. Men det kan jeg ikke, for jeg skal på arbejde og må gå med ondt i maven.

Politikerne mener dog ikke, at vi færdige med at lave nedskæringer for børn og unge i kommunen, og så bliver det sværere at forsvare over for sig selv at skulle aflevere sit barn.

Den 5. april var der budgetdialogmøde på kommunen med politikere og forældrebestyrelser fra Hørsholms skoler og daginstitutioner. Dagsorden var klar: Vi skulle komme med konkrete budgetønsker, men frem for alt forslag til budgetreduktioner.

Forældrebestyrelserne råbte enstemmigt på flere ressourcer til varme hænder, og politikerne lod til at være lydhøre, men kom også med en klar opfordring til forældre til børn i 0-6 år alderen: ”I skal være bedre til at råbe op og blande jer debatten”. Det har skolebestyrelserne været gode til, og måske derfor går det godt for skolerne.

Så råb op, bland jer – og inviter politikerne ned i institutionerne, så de med egne øjne kan se, at det er nødvendigt at tilføre og ikke tage ressourcer fra de allermindste.

Deltag i debatten på Ugebladets Facebook-side. Klik på nedenstående link:

Publiceret: 18. April 2017 11:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

Annonce
ANNONCER
Se flere