Anne Ehrenreich, kommunalbestyrelsesmedlem for Venstre i Hørsholm.
Anne Ehrenreich, kommunalbestyrelsesmedlem for Venstre i Hørsholm.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Giv borgerne mere frit valg

Af Anne Ehrenreich (V), medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse og Regionsrådet for Hovedstaden:

I Hørsholm Kommune benytter mange af borgerne sig af muligheden for frit at vælge leverandør af mange forskellige former for offentlige ydelser. Det gælder hjemmehjælp. Det gælder skoler og daginstitutioner. Og det gælder sundhedsområdet, hvor borgerne bl.a. har mulighed for at vælge sygehus.

Det fører mig til den konklusion, at borgerne vil have mere frit valg ikke mindre. Det er i den ånd, at Venstre i Region Hovedstaden for nyligt har foreslået, at give borgerne endnu en valgmulighed, når det gælder fødsler. Pt kan familierne vælge at føde på hospital eller hjemme. Venstre har nu foreslået, at borgerne også skal have mulighed for at vælge en privat fødeklinik som i Region Sjælland.

Nogle vil hævde, at fritvalgsordningerne, navnlig de private lider af problemer, bl.a. fordi de private leverandører kan gå konkurs. Det er korrekt, og det må naturligvis undgås i videst muligt omfang. Omvendt er der ingen tvivl om, at de private løsninger er med til at styrke kvaliteten i de offentlige tilbud.

Det har således en gavnlig indflydelse, når der bliver en hvis konkurrence mellem det offentlige og det private, og man inspirerer også hinanden. Efter min og Venstres mening skal vi lytte til borgerne her.

Borgernes budskab som jeg hører det er, at de ønsker mere frit valg. Digitaliseringen gør det endnu nemmere at håndtere fritvalgsordningerne betalt af det offentlige. Borgerne kan simpelthen vælge det tilbud, de ønsker, hjemme ved computeren.

Deltag i debatten på Ugebladets Facebook-side. Klik på nedenstående link:

Publiceret: 03. April 2017 09:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt