Thorkild Gruelund.
Thorkild Gruelund.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Gruelund, der mangler et fjerde løfte

Af Tom Mortensen, Gøgevang 100, Hørsholm:

Kære Thorkild Gruelund.

Tak for din nytårshilsen i Ugebladet 16. januar, hvor du blandt andet nævner, at du opfatter kommunevalget, som afgiver af tre enstemmige løfter.

Jeg er da især glad for, at Selmersbo nu bliver bevaret, men jeg mener, at der i hvert fald mangler også et fjerde løfte, nemlig endelig etablering af en lokalplan for blandt andet Folehave kvarteret. Det har du jo lovet på blandt andet dine egne valgplakater, som var ophængt her i området. Du nævner også, at ”alle partier har snorksovet i timen” i adskillige år, hvilket jo er betryggende at få at vide som borger, men som mange her i Folehave kvarteret længe ikke har været i tvivl om, når vi ser på udviklingen af vejene omkring Gøgevang. Gad vide hvor mange byrådsmedlemmer og embedsfolk fra kommunen, som egentlig er klar over, hvordan de af kommunen godkendte projekter egentlig har udviklet sig.

Det skildrer Ugebladet ganske udmærket, men man bør ved ”selvkig” nok se, at adskillige grundejere har mistet udsyn og udsigt, sol på deres terrasser, og i stedet for fået skygge og indkig i deres huse og haver. Selvom de nye ejendomme er flotte, skulle de nok have været placeret andre steder. Naboejendommene til de nye byggerier falder for nogles vedkommende sikkert også betragteligt i værdi. Tankevækkende, at der skulle et valg og klageskrifter fra lokalsamfundet, før man vågnede op på rådhuset.

Men bedre sent end aldrig. Det giver da anledning til fremtidig optimisme, at Kristin Arendt fra Miljø- og Planlægningsudvalget nu har fået bremset yderligere ”makro” byggerier med planlovens paragraf 14, hvilket forhåbentligt snarest bliver erstattet med en brugbar lokalplan, som burde have været etableret for mange år siden.

Publiceret: 26. Januar 2018 10:15
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt