Thorkild Gruelund (K), formand for Social- og seniorudvalget og kandidat for Konservative.
Thorkild Gruelund (K), formand for Social- og seniorudvalget og kandidat for Konservative.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Gruelund, du bør overveje dit videre politiske liv

Af Dorthe Eskelund, Højmose Vænge 23, Hørsholm:

Kære Thorkild Gruelund

Så fik du igen bragt dig selv på forsiden af Ugebladet. Desværre heller ikke for noget godt denne gang. Dit navn hænger efterhånden ved så mange dårlige sager, at du måske bør overveje helt at droppe dit videre politiske liv; både for din egen, det Konservative Folkepartis og hele Hørsholms skyld.

Du angriber i dit seneste udfald den demokratiske proces i Det Konservartive Folkeparti. Som jeg er informeret, er udfærdigelsen af den kritiserede opstillingsliste blevet foretaget af et indstillingsudvalg efter personlige interviews med samtlige kandidater. Herefter er listen blevet behandlet i den lokale partibestyrelse, hvor der er lagt vægt på bl.a. foryngelse og talentudvikling.

Ifølge pålidelige oplysninger, blev den grundigt gennemarbejdede opstillingsliste præsenteret på opstillingsmødet og, på din foranledning, sendt til afstemning.

Her stemte 40 af de fremmødte for listen og otte stemte imod. Dette til trods for, at du i dagene op til mødet var særdeles aktiv for at skaffe “imod-stemmer” i lokalsamfundet, og på selve mødet forsøgte at bringe hele processen og specifikt din placering i miskredit.

Det lykkedes dig åbenbart at skaffe otte stemmer, inklusive din egen.

Hvor ser du lige den manglende demokratiske proces?

LÆS Thorkild Gruelund svar HER

Kære Thorkild, 40 imod og otte for. Hvor mange flere vink med en vognstang skal der til?

I øvrigt holder du dig ikke tilbage for at fremhæve din store politiske erfaring. Så burde du af alle vide, at Det Konservative Folkeparti i Hørsholm anvender sideordnet opstilling, hvilket betyder, at det er de personlige stemmer og dermed vælgerne, som ene og alene beslutter om en kandidat skal vælges eller ej.

Historisk set skal der et sted mellem 100-120 personlige stemmer til at blive valgt ind. Hvis du ikke kan få det nødvendige antal stemmer, fordi du står som nummer 10 på listen, er det nok ikke placeringen på listen, som bærer skylden.

Debatten foregår på Ugebladets Facebook-side -brug linket nedenunder.

Publiceret: 10. Maj 2017 06:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt