Kommunalvalg 2017
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Har Venstre tænkt sin campus-idé godt nok igennem?

Af Svend Erik Christiansen (S), kandidat til kommunevalget, Gardeniavej 3, Hørsholm: 

Socialdemokratiet helt med på den ide. Men har Venstre tænkt sagen ordentligt igennem. Det er godt med ideer, men der bør også være et lille gran af realisme bag forslagene. En Campus med studieboliger vil være omkostningstungt for kommunekassen. Hertil kommer, at der er faciliteter, der skal følge med. Der skal være daginstitutioner, og muligvis skoler. Vi kan ikke bare bede en flok unge om at bosætte sig i Hørsholm, medmindre vi sørger for at rammerne er i orden.

Det vil kræve, at man tænker en lokalplan igennem, så der er mulighed for at skabe de faciliteter, der er behov for.

Det vil være et spændende projekt, men det lader sig absolut ikke gøre, uden kommunen har vilje og evne til at investere i infrastrukturen omkring en sådan Campus.

Så sent som I marts i år foreslog Venstre, at kommunens økonomi skulle slankes ved at ejendomsbeskatningen i Hørsholm blev stærkt nedsat, og så har vi i øvrigt heller ikke set Venstre tage afstand fra Morten Slotveds forslag om at nedsætte skatten.

Det er desværre en klassisk politisk problemstilling, at man i valgkampen foreslår projekter der koster masser af penge, uden man samtidig vil være med til at finansiere løfterne. Det er lidt trist, at Venstre øjensynligt er hoppet på den vogn. Venstre har da tidligere haft ry for at være økonomisk ansvarlige og være ansvarlige for borgernes ve og vel.

Derfor må vi bede Venstre om, at fremsætte forslag til besparelser, når de fremsætter udgiftskrævende forslag. Kun på den måde vil vælgerne kunne fornemme alle konsekvenserne.

I Socialdemokratiet ønsker vi ikke skattelettelser eller nedsættelse af ejendomsbeskatningen. Vi ønsker at der skal være råd til, at vi i Hørsholm har en kommune, hvor vi giver ældre og svage/handicappede borgere et værdigt liv, en kommune hvor der passes på omgivelserne, en kommune hvor kommuneplanerne forhindrer urimeligt byggeri, en kommune med gode skoler og daginstitutioner samt et fritidstilbud, der er til at betale for forældrene.

Vi tror faktisk på, at borgerne ønsker anstændighed i den velfærd vil giver til unge, ældre og svage medborgere, selv om det skulle koste 2 flasker rødvin mere i skattebetaling.

Deltag i debatten på Ugebladets Facebook-side. Klik på nedenstående Facebook-link...

Publiceret: 12. August 2017 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt