Jakob Nybo, kandidat for Liberal Alliance.
Jakob Nybo, kandidat for Liberal Alliance.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Hørsholm ’En Marche’

Af Jakob Nybo (LA), kandidat til kommunalbestyrelsen i Hørsholm:

Det politiske landskab i Frankrig er markant ændret på kun få måneder med valget af Emmanuel Macron til præsident den 7. maj 2017 og senest den 18. juni med hans parti 'La République En Marche' (LREM) storsejr med absolut flertal til Nationalforsamlingen. En lignende demokratisk revolution à la Macrons ønskes i Hørsholm.

Årsagerne til Macrons jordskredsejre er mange, og jeg vil her fremhæve nogle få, som har relevans for os i Hørsholm Kommune. For det første har Macron modet og klarsyn til at se virkeligheden i øjnene, hvilket er begyndelsen til fornyelse og håb. Dette er også startbudskabet i hans bog 'Revolution', som jeg varmt kan anbefale til sommerferielæsning. Macron taler om de emner, der bekymrer borgerne som f.eks. markante forandringer, arbejdsløshed, vold, sammmenhængskraft, indvandring og den dobbelte frygt. For det andet har Macron en klar vision og strategi, som han er villig til at drøfte og være i dialog med borgerne omkring. Han er i kontakt og i øjenhøjde. For det tredje er Macron en fonyelse, og dermed er han også en reaktion og et resultat af mange borgeres politikerlede pga. arrogance, manglende klarsyn og føling med virkeligheden samt gamle forstokkede politikere.

Jeg fornemmer gennem mine dialoger med mange borgere i Hørsholm, at en demokratisk revolution à la Macrons ønskes i Hørsholm af samme årsager som nævnt ovenfor. Derfor ser jeg også frem til valgkampen og kommunalvalget 21. november 2017 med stor spænding. Macron er af sine politiske modstandere blevet kaldt liberalist. Jeg er liberalist, og det er jeg stolt af.

Modsat Frankrig håber jeg på større valgdeltagelse i Hørsholm (ved 2.

valgrunde til den franske Nationalforsamlingen 18. juni blev 57 procent af franskmændene hjemme) samt en pluralistisk kommunalbestyrelse.

Hvilken afslutning er mere passende her end “En Marche Hørsholm”?

Hvad synes du? Deltag i debatten på Ugebladets Facebook-side. Klik på nedenstående Facebook-link...

Publiceret: 20. Juni 2017 14:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere